Ansat frygtede for sit liv: »Hvor dårlig en leder er man, hvis man ikke ser det komme?«

Første gang hun oplevede, at en af hendes medarbejdere gik ned med stress, var Mette Brøndum nyudnævnt leder i industrivirksomheden Lindab.

En tidlig morgen mødte hun ind til en grædende kollega, der i et anfald af angst frygtede for sit liv.

»Der var ingen tvivl om, at hun var rigtig dårlig. Og jeg følte mig ansvarlig for, at jeg ikke havde set det ske. Jeg tænkte, hvor dårlig en leder er man, hvis man har medarbejdere så tæt på og ikke ser det komme?« siger Mette Brøndum, der umiddelbart efter episoden tilmeldte sig en uddannelse som stresscoach.

Oplevelsen ligger mere end 20 år tilbage, og siden er Mette Brøndum steget i graderne i Lindab.

Hun er i dag regionsdirektør med ansvar for 1.200 ansatte på 40 lokationer i Vesteuropa.

Men forebyggelse og håndtering af stress er forblevet en hjertesag, siger hun.

»God ledelse handler for mig om at have glade medarbejdere. Hvis man ikke har glade medarbejdere, så smitter det af hele vejen rundt. Man får ikke bare sygemeldinger, men også kunder, der kan mærke, at der er noget galt i butikken, og det bliver en negativ spiral.«

Stressbølgen vokser ifølge prognoser fra landets pensions- og forsikringsselskaber med uformindsket styrke i 2024.

I PFA forudser man, at antallet af henvendelser inden for området stress og belastning vil stige med 10 pct. sammenlignet med 2023. Et år, som ellers satte rekord i antallet af stresssygemeldinger.

Det udfordrer på mange måder danske virksomheder, som ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø hvert år må se 61,9 mio. arbejdstimer gå tabt på grund af stress. Det koster samlet samfundet 16,4 mia. kr.

Ledere som Mette Brøndum spiller en klar rolle i forhold til både at forhindre og håndtere stress på arbejdspladserne, mener man i fagorganisationen Lederne.

»Mange virksomheder har politikker og retningslinjer til forebyggelse af stress, men de gør det ikke alene. Der skal handling til. Det er f.eks. en daglig opgave for alle ledere at justere ambitionerne og opgavemængden efter de tilgængelige ressourcer,« siger Signe Tønnesen Bergmann, der er arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent hos Lederne.

Motivationen til at bekæmpe stress blandt lederne mangler ikke, tilføjer hun.

Ifølge en ny survey fra fagorganisationen Lederne svarer tæt på 99 pct. af erhvervslivets ledere, at medarbejdertrivsel har betydning for organisationens samlede produktivitet og præstation.

»Men i praksis er det ikke nogen nem opgave. Stress kan have mange årsager, og det kan være svært for lederen at opdage, at en medarbejder er ramt af stress. Derudover er det typisk en kombination af forhold i arbejdslivet og fritidslivet, som skaber stress,« siger Signe Tønnesen Bergmann.

Blandt andet derfor er det ifølge hende vigtigt, at man som leder først og fremmest forsøger at forebygge stress.

»Selvfølgelig skal du håndtere stress, når den opstår. Men det er jo ikke nok. Der er det lidt for sent,« siger hun og nævner blandt andet løbende feedback og kompetenceudvikling som nogle af nøglerne til forebyggelse.

Og så skal lederne også interessere sig for, hvad der sker i medarbejdernes liv generelt, mener hun, for stress er langtfra altid udløst af en situation på arbejdet.

»Man kommer ikke udenom, at der vil opstå kriser og problemer i alles liv. Som leder kan man spørge: Hvordan kan jeg skabe nogle rammer, så min medarbejder kan klare det, han eller hun har brug for at klare derhjemme?«

Siden Mette Brøndum første gang oplevede en medarbejder med stress, er der sket meget – ikke mindst i vores opfattelse af, hvad stress er og skyldes, forklarer hun.

»Jeg har oplevet det som en kulturforandring, at man i dag faktisk kan tale om det. At det kan ramme os alle, og at der ikke er nogen skam i det.«

For hende er det vigtigt, at man er fælles på en arbejdsplads om at spotte kolleger med stress eller overbelastningssymptomer.

»Vi har et fælles ansvar. Og skal jeg give et godt råd til andre ledere, er det at gøre sig umage med at sikre en åben og ærlig dialog. Så folk tør komme og sige, hvis de ikke har det godt eller føler sig presset, uden at de samtidig føler, at de har skrevet deres egen fyreseddel.«