Nye krav vedtaget: Danskerne tvinges til at registrere alt arbejde

De er blevet kaldt en bombe under det danske arbejdsmarked.

Nu er de en realitet.

Fra juli er det et lovkrav, at arbejdsgiverne holder styr på, hvor meget deres ansatte arbejder. Derfor skal du formentlig fra sommer vænne dig til at notere alle dine arbejdstimer ned.

Det står klart, efter Folketinget tirsdag har vedtaget en ny lov med omfattende krav til tidsregistrering.

»De fleste, der har åbnet en avis inden for de sidste tre måneder har godt set, at det vækker vrede hos mange. Det bliver kaldt for bureaukratisk og ødelæggende for vores fleksibilitet. Men omvendt har vi også nogen, der godt kan se, at det også giver muligheden for at passe på lønmodtagerne og beskytte dem mod stress,« siger Mette Nørlem.

Hun er cand.jur, ekspert i ansættelsesret og senior manager i Lessor, der leverer it-løsninger til tidsregistrering.

Der kan komme større efterspørgsel efter løsninger som det. Men loven efterlader et spillerum for virksomhederne, når det kommer til, hvordan registreringen skal foregå i praksis.

»Det kan være et excel-ark, en notesbog eller et mere avanceret tidsregistreringssystem,« siger Mette Nørlem.

Virksomhederne skal bare opfylde to krav. Medarbejderne skal have adgang til at se, hvordan deres egne arbejdstimer er registreret. Derudover skal oplysningerne gemmes i mindst fem år.

Tirsdagens lov er konsekvensen af en EU-dom fra 2019, som stadfæstede, at europæiske virksomheder skal registrere al arbejdstid for deres medarbejdere. Det skal sikre, at både deres arbejdstid overholdes samt reglerne for hviletid. De indebærer retten til mindst 11 sammenhængende timer dagligt uden arbejde, et loft på 48 timer om ugen samt et ugentligt fridøgn.

Før vedtagelsen har loven vakt kritik fra flere sider i erhvervslivet. Bekymringen er især gået på, om det vil skade den fleksibilitet, som især er vundet frem efter coronakrisen.

»Vi er bekymrede for, at reglerne vil resultere i tab af fleksibilitet for medarbejdere og arbejdsgivere,« sagde Marta Knudsen, advokat i Dansk Industri, til Finans i november.

Men nu venter en opgave med at fortælle de ansatte, at det også handler om »at passe på dem«, siger Mette Nørlem.

»Det handler også om at forklare, at det handler om at sikre en god work life-balance,« uddyber hun.

Ifølge Erhvervsstyrelsen vil det koste mellem 900 mio. kr. og 2,4 mia. kr. i tabt arbejdstid. Alt efter om de ansatte bruger et eller tre minutter hver dag på at registrere deres timer. Dertil kommer indkøb af nye systemer, som skønnes at ville koste virksomhederne mellem 500 til 600 mio. kr.

Forslaget splittede også Folketinget. SVM-regeringen stemte for sammen med Radikale, SF og Alternativet. Imod stemte LA, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti. Enhedslisten er også imod forslaget, men ved en fejl stemte to af de fire tilstedeværende medlemmer af partiet for lovforslaget.