Mystiske, gamle og spækket med olie: Russiske skyggeskibe er »en ulykke, der venter på at ske«

Mens hele Danmark har rettet opmærksomheden mod miljøkatastrofen omkring Nordic Waste i Ølst, sejler en tikkende miljøbombe hver dag rundt i de danske farvande.

En flåde af mystiske skibe sejler nemlig rundt i de danske farvande - bl.a. med sanktioneret olie. Flåden, der af eksperter kaldes skyggeflåden, er ofte kategoriseret ved hemmelige ejere og gamle, forsømte tankskibe, der ikke altid er fuldt forsikrede.

Det fortæller Michelle Bockmann, der er chefanalytiker fra Lloyd’s List Intelligence, hvor hun igennem lang tid har fulgt de russiske og græske skibe, der udgør hovedparten af skyggeflåden.

»Det er en ulykke, der bare venter på at ske,« siger hun.

Mens skyggeflåden dagligt sejler gennem de danske sunde og bugter, afleverede Rigsrevisionen i starten af ugen en sønderlemmende kritik af det danske Forsvarsministeriums beredskab i tilfælde af olie- eller kemikalieudslip i de danske farvande.

Kort sagt er Danmark ude af stand til at håndtere selv mindre olieudslip, og reaktionstiden er alt, alt for høj.

Eksempelvis tog det for tre år siden 27 timer for et miljøskib at nå frem til ulykkesstedet, hvor der heldigvis bare var tale om en fordrukken kaptajn på et relativt intakt skib fyldt med gødning.

De fire miljøskibe, som er i beredskabet, var allerede forældet da Forsvarsministeriet fik dem i 1996.

Miljøskibene er ramt af fejl og nedbrud, der har halveret kapaciteten de sidste fem år og i 75 pct. af de danske farvande vil beredskabet ikke kunne være fremme inden for otte timer. Sådan lyder nogle af kritikpunkterne fra Rigsrevisionen, der også kritiserede beredskabet i 2016.

I mellemtiden er antallet af skibe i den slidte, skyggeflåde taget til, lyder vurderingen fra flere sider.

Også hos DanPilot, der tilbyder lodsning til samtlige skibe i danske farvande, er man opmærksom på skibene.

»De russiske skyggeflåder er helt sikkert noget, vi er opmærksom på i vores arbejde. Vi har set en udskiftning i rederne. Der er rederier, der har trukket sig fra området, mens andre er kommet til og i stedet transporterer store mængder olie,« lyder det fra Erik Merkes Nielsen, der er adm. direktør i Danpilot.

Han fortæller også, at det betyder, at de nye besætninger og redere ikke kender de danske farvande lige så godt.

»De danske farvande er udfordrende. Der er stærk strøm og stærk vind. Samtidig er der undersøiske bjerge og snævre passager, der gør det svært at navigere. Men det er også et af de steder i verden, hvor der er tung trafik,« siger Erik Merkes Nielsen.

Men hvor lander ansvaret, hvis en af skyggeskibene støder på grund og olien vælter ud i Østersøen?

Mens miljøskandalen omkring Nordic Waste har understreget, hvor svært det kan være at holde virksomheder til ansvar for miljøkatastrofer selv når ejerstrukturen er gennemskuelig, er det ifølge Michelle Bockmann tæt på umuligt, når der er tale om de gedulgte tankskibe.

»Skibene er gemt bag et meget kompleks lag af virksomheder i et hvilket som helst skattely. Men du kan simpelthen ikke gennemskue, hvem den reelle ejer er. Så hvem sagsøger du? Hvem går du til for at få dækket udgifterne til oprydning?,« siger Michelle Bockmann.

Hun har lavet en optælling fra oktober, der viser at der mellem 1. oktober og 8. november sidste år sejlede 207 tankskibe gennem de danske farvande, der havde lastet i russiske eksporthavne. Af dem havde 57 skibe tvivlsom forsikring, vurderer hun og fortæller, at selv de fuldt forsikrede skibe er bekymrende.

»I det værste tilfælde, hvor der sker et olieudslip i de danske farvande, som medfører stor skade og miljøproblemer, vil forsikringen normalt dække. Men hvis skibet har sejlet sanktioneret olie, så vil forsikringsselskaberne retrospektivt kunne trække forsikringen tilbage,« siger Michelle Bockmann.

Ifølge Kristina Siig, der er professor mso i søret ved Syddansk Universitet, er der dog sjældent tale om komplet uforsikrede skibe. Skibe må nemlig i princippet ikke sejle uden en såkaldt CLC-forsikring, der netop skal dække i tilfælde af miljøkatastrofer.

»Selvom det er uigennemskueligt og rodet, så er skibene i et eller andet omfang forsikret. Det kan Danmark kræve, at skibene er, men der er alligevel en risiko for, at forsikringen ikke er reel, eller at der der er huller i dækningen,« siger hun og fortsætter:

»Hvis det bare ser ud til, at der er en forsikring, kan vi ikke gøre så meget mere.«

Hun fortæller, at der er etableret en international fond, der er designet til at dække, hvis der sker en ulykke ingen kan eller vil tage ansvar for. Men det er uklart, hvor hurtigt den kan og vil sætte ind, samt om den dækker hele beløbet. Miljøkatastrofer kan nemlig være enormt dyre.

»Den internationale fond er ikke bundløs. Hvis hele den fynske kyst er dækket af olie, så er det ikke sikkert, at den kasse slår til,« siger hun.

I det politiske maskineri er man opmærksom på kritikken, lyder det.

Forsvarsministeriet, der har ansvaret for de ældgamle miljøskibe, skriver i en pressemeddelelse, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tager problemet meget alvorligt og vil tage initiativ til mulige løsninger på både kort og længere sigt. Han bakkes op af en bekymret Christian Friis Bach, der er forsvarsordfører for Radikale Venstre:

»Jeg er klart bekymret - alle vores farvande og kyststrækninger er meget sårbare, og vores mulighed for at gøre noget ved forureninger er yderst begrænset. Vi skal opbygge en stærkere kapacitet, det er der ingen tvivl om. Vi har virkelig noteret os kritikken,« siger Christian Friis Bach, som er den eneste politiker, der har besvaret Finans’ henvendelse.

Radikale Venstre-politikeren foreslår, at Danmark afskaffer retsforbeholdet, så EU-love på området kan skærpe straffen for miljøkriminalitet samt gøre det nemmere for Danmark at forfølge de kriminelle på tværs af landegrænser.

»Det hjælper ikke meget over for russere, der ikke er med i EU, men det er en god start,« siger Christian Friis Bach, der foreslår, at man på kort sigt lejer beredskabs-kapacitet, indtil der er nye skibe på plads.

Finans har forsøgt at få en kommentar fra Forsvarsministeriet, de er ikke vendt tilbage inden deadline, mens Søfartsstyrelsen henviser til Forsvarsministeriet.

Hør journalist Kresten Andersen fortælle mere om den russiske skyggeflådes transport af olie i Danmark. Du kan lytte nedenfor eller via Apple eller Spotify.