Fortsæt til indhold

Hotelkoncern lægger milliardbeløb for tv-tårn

Amerikansk hotelkoncern køber ikonisk bygning i London for milliardbeløb. Bygningen skal forvandles til endnu et hotel.

Det ikoniske bygningsværk BT Tower i London får nye ejere.
Erhverv

Den amerikanske hotelkoncern MCR Hotels har lagt 275 mio. pund, svarende til ca. 2,4 mia. kr., på bordet for at blive den ny ejer af det ikoniske bygningsværk BT Tower i London. Det skriver nichemediet Standby.dk.

Bygningen er fra 1965 og var med sine 177 meter i 16 år den højeste bygning i London ifølge BBC – indtil NatWest Tower blev bygget.

BT Tower var, indtil MCR Hotels købte bygningen, ejet af BT Group og har været et knudepunkt for kommunikation. Tårnet, der oprindelig hed ’Post Office Tower’, blev anvendt i forbindelse med afvikling af tv-signal, sms-beskeder og opkald.

MCR Hotels, der råder over 25.000 værelser på tværs af 150 hoteller, har erfaring med at omdanne bygninger med markant andre formål til hoteller.

Det gælder eksempelvis en præsteskole og en lufthavnsterminal. Og nu er turen kommet til tv-tårnet. Ombygningen kommer dog sandsynligvis til at tage flere år, lyder det.

Verdens højeste skyskraber blev opført i 2010.

Den 828 meter høje bygning ligger i Dubai og huser flere hundrede lejligheder, et hotel (Armani Hotel Dubai), et observationsdæk, en bar, souvenirbutik og restaurant.