Mægler må barbere knap 30 procent af salgspris for at få luksusvilla solgt
Arvingen til mediekoncernen Schibsted satte oprindelig huset til salg for 49 mio. kr., men måtte gå gevaldigt ned i pris for at sælge huset.
En norsk luksusvilla beliggende i Oslo var oprindelig sat til salg for 75 mio. norske kr., svarende til knap 49 mio. danske kr., i februar i fjor.
Men for at få villaen solgt er prisen sat ned med ca. 14 mio. danske kr. og ender på knap 35 mio. kr. Det skriver det norske medie E24.
Mange af de købere, der er i luksussegmentet, er flyttet til Schweiz, forklarer ejendomsmægleren Jan Frederik Bonde om prisnedsættelsen og tilføjer:
»Prisvurderingen er lavet inden alle rentestigningerne.«
Huset, der hidtil har været ejet af arvingen til mediekoncernen Schibsted Alexandra Huitfeldt, skifter nu hænder og bliver overtaget af Maria Tallaksen, der er partner i den svenske kapitalfond Altor.



