Han kender vores undskyldninger og ignorerer vores pinlige opførsel – vi fulgte efter gadens mest upopulære mand, der har noget at lære os
Indimellem får Mark Nørby at vide, at han er p-vagt, fordi han ikke formåede at blive politibetjent. Som en af gadernes gårdvagter er han blevet hånet, truet og slået, så hvorfor blive ved? Handler det om magt og nydelse? Vi fulgte efter ham og fik svar.
Mark Nørby har et par tricks til at undgå parkeringsbøder.
Dem vil han gerne dele med dig.
I snart 10 år har han med overfaldsalarm og stolthed bestredet et af de jobs, vi elsker at foragte.
Vores instinktive irritation over hans funktion som p-vagt har givet Mark Nørby lidt for mange oplevelser med hån, kvælertag og smarte bilejere i Hellerup.
Dem deler han også gerne.



