Fortsæt til indhold

Sofie Linde har startet virksomheden Vestegnede

Sofie Linde har sammen med sin mand startet en ny virksomhed. De vil ikke udtale sig om, hvad virksomheden skal.

Sofie Linde, Joakim Ingversen og Line Breinholt har startet det ny firma Vestegnede. Ingen af dem har lyst til at kommentere på virksomheden. Foto: Sofia Busk
Erhverv

Det er ikke med bulder og brag, at Sofie Linde sammen med sin mand Joakim Ingversen har startet den nye virksomhed, Vestegnede.

De har ikke ønsket at kommentere på det nyoprettet firma.

Sofie Linde, der debuterede som tv-vært på Ramasjang programmet ’SommerSummarum’, er nok mest kendt som ’X Factor’-vært eller for at sætte ild under Metoo debaten med sin tale til Zulu Comedy Gala.

Firmaet, Vestegnede, har Sofie Linde startet sammen med manden Joakim Linde Ingversen og Line Køhlert Breinholt.

Sidstnævnte er partner med Anders Breinholt og ejer virksomheden Heart Made Management, der også er firmaet, hvorigennem Line Breinholt har sin ejerandel.

Det nye firma er oplyst til at være indenfor branchen ’industriel design og produktdesign’.

I et Instagram-opslag fortalte Sofie Linde i januar, at hun sammen med sin mand, under det kreative pseudonym KimPop, har indgået et samarbejde med Kähler.

Sofie Lindes eget firma klarede sig også glimmerende i sidste regnskabsår. Her gik selskabet, Sofie Lindes Firma, fra underskud til et overskud på 1,4 mio. kr. i regnskabsperioden 2022/23.

Firmaet kunne samtidigt udbetale løn på lidt over 600.000 kr. Det vides ikke, hvor mange ansatte der er i firmaet, som blev startet sammen med Anders Breinholt, men i dag kun har Sofie Linde som ejer.

Det nye designsamarbejde mellem Kähler og KimPop skulle være klar med nye keramikprodukter i midten af marts.

Artiklens emner
Kähler Design
Sofie Linde