Engang var det indbegrebet af »det gode liv«: Synger parcelhuset nu på sidste vers?
Det var en politisk vision at få danskerne ind i parcelhusene i 1950'erne. Siden da har husene kun vokset sig større, og nu viser forskning, at boformen er den mest klimabelastende af slagsen. Er parcelhusets storhedstid så forbi? Ikke nødvendigvis, mener ekspert, mens et arkitektfirma har forsøgt at genopfinde parcelhuset i bæredygtighedens skær.
Ligusterhække og carporte. Stilhed i hverdagen mellem 8.00 og 16.00. Baggrundsstøj fra benzindrevne haveredskaber og en duft af nyslået græs i weekenden.
Forstadslivet. Et liv lig med parcelhuset.
Parcelhuset er da også den foretrukne boligform blandt danskerne. 3 mio. af os bor i dag i denne boligtype. Det er billedet af det gode liv med far, mor, børn, bil og fuldtidsjobs. De gode samfundsborgere.
Men verden har ændret sig siden 1960’erne, hvor de små murstenshuse skød op landet over som byernes forlængede arme. Klimaforandringerne presser sig på, og parcelhuset er den boform, der har det største klimaaftryk, viser en undersøgelse fra den grønne tænketank Concito.
Kloden bliver varmere, havene stiger og biodiversiteten er på tilbagetog, og det sætter spørgsmålstegn ved, om vi skal plastre mere natur til med betonfundamenter, kloakering, private haver og vejnet.
Er det tid til at lægge parcelhuset i graven?
