I årtier fik de kritik, hvis de satte penge i dem: Nu er våben pludselig blevet en velkommen investering

Det var en samtale med et vennepar, der havde fået Gert Karkov til at ringe til Nykredit.

De havde talt om, hvordan den russiske invasion i Ukraine havde ændret trusselsbilledet. Der var krig i Europa, og politikerne varslede oprustning for enorme summer.

Den 70-årige pensionist fra Vojens og hans hustru følte, at de var nødt til at gøre noget, så de besluttede at kontakte deres bank for at få omplaceret nogle af deres pensionsmidler til våbenindustrien.

Men svaret overraskede dem:

Nykredit havde ingen investeringspuljer med våbenaktier. Hvis han ville investere i disse, måtte han selv gøre det, lød svaret.

»Hvis alle siger sådan, så bliver der i hvert fald ikke investeret større summer i noget som helst,« siger Gert Karkov, der mener, at tiden er kommet til, at den finansielle sektor må forlade det gamle standpunkt om, at våbenindustrien er noget, man helst holder sig fra.

»Vi har kørt på den der fredsdividende siden Murens fald. Nu er der bare en ny situation, og det bør alle bakke op om. Det bør banker og investeringsselskaber også,« siger han.

Og måske er noget ved at ændre sig.

Tidligere på måneden meldte AP Pension ud i Børsen, at selskabet nu ville øge sine investeringer i våbenindustrien, og også ATP er åben for at sende flere penge den vej – hvis det vel at mærke kan sikre et godt afkast til medlemmerne, understreger investeringsdirektør Mikkel Svenstrup:

»I ATP vægter vi samfundsansvar højt, og man kan også sige, at investeringer i Europas sikkerhed er samfundsansvar på højeste plan,« hedder det i en skriftlig udtalelse.

Investeringer i våben og forsvar har i adskillige år været kontroversielle, og enkeltselskaber er med jævne mellemrum blevet kritiseret for at have placeret penge de forkerte steder.

Senest har statsminister Mette Frederiksen (S) vendt situationen på hovedet ved at opfordre pensionsbranchen til at se mere velvilligt på investeringer i forsvarsindustrien.

Det skete, da hun på et pressemøde den 13. marts 2024 orienterede om, at regeringen vil afsætte yderligere 40 mia. kr. til at styrke Forsvaret.

»I mange år har banker, investorer og pensionskasser været tilbageholdende med at investere i forsvarsindustrien. Det samme gælder for den europæiske investeringsbank. Det er vores klare opfordring fra regeringens side, at det kommer til at ændre sig. For selvom vi fremrykker statslige investeringer i Forsvaret, så kan offentlige midler ikke gøre det alene,« sagde hun.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) er det »oplagt«, at branchen bidrager.

Synet på forsvarsinvesteringer har ændret sig hos mange pensionskunder, så »der er en større interesse for og mod på at investere i pensionspenge i Forsvaret, hvor det kan gå hånd i hånd med afkast til alderdommen,« hedder det.

Organisationen har defineret tre typer af militære investeringsområder, som pensionsselskaberne bør forholde sig til:

Underdirektør i F&P Tom Vile Jensen siger, at området er fyldt med dilemmaer, og at det er vigtigt, at de enkelte pensionsselskaber tager stilling hver især.

»Et af dem (dilemmaerne, red.) er, at man ultimativt kan komme til at investere i noget, der tager menneskeliv. Det er jo noget ganske andet end at investere i vindmøller eller fødevareproduktion,« siger han.

AkademikerPension har på nuværende tidspunkt investeret 148 mio. kr. i selskaber, der enten er en del af forsvarsindustrien eller er eksponeret mod denne. Det svarer til en promille af pensionskassens samlede investeringer.

Direktør Jens Munch Holst siger, at han forventer, at AkademikerPension kommer til at sende flere penge den vej, men selskabet kommer ikke til at ændre sin nuværende investeringspolitik, der udelukker bl.a. klyngebomber og atomvåben.

»Vi vil gerne være med til at investere, men det er også vigtigt at sige, at vi har en anden udfordring end staten, for når vi investerer i noget, så investerer vi i hele butikken,« siger han.

»Hvis en virksomhed producerer atomvåben og kampfly, så kan staten jo godt nøjes med at købe kampflyene, men når vi køber aktier, så får vi jo det hele med,« siger Jens Munch Holst.

PensionDanmark oplyser, at det længe har været aktiv investor i forsvarsindustrien, men at krigen i Ukraine har underbygget behovet.

F.eks. indgår pensionskassen i et konsortium med Terma og Odense Maritime Technology om nye patruljeskibe til Søværnet, ligesom PensionDanmark skal være med til at opføre og drive et nyt domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste.

»Som følge af disse allerede igangsatte projekter forventer vi at investere store beløb i forsvarsrelaterede aktiver over de næste mange år. Vi vil også være opmærksom på nye muligheder, hvor vi kan bidrage til en styrkelse af Danmarks og Europas forsvar, men det kræver selvfølgelig, at det kan ske inden for vores målsætning om og forpligtigelse til at levere et godt afkast til vores medlemmer,« oplyser PensionDanmark.

I pædagogernes pensionsselskab, PBU, siger direktør Sune Schackenfeldt, at han sandsynligvis står i spidsen for branchens mest restriktive tilgang til investeringer i våben.

»Vores tilgang er udviklet i meget stærk samklang med vores bagland, og vi drøfter den løbende. Det er klart, at vores pædagoger grundlæggende er påvirket af, at børnene altid er den største taber i enhver væbnet konflikt, så når det gælder våben, er vi restriktive med at investere deres penge i den kategori,« siger han.

PBU investerer for eksempel ikke i rene våbenproducenter eller i virksomheder, hvor våben er den primære indtægtskilde.

»Vi fastholder fortsat vores nuværende tilgang, men støtter aktivt op om sikkerhed og stabiliteten i Europa bl.a. ved at være en betydelig investor i stabil og grøn energiforsyning,« siger Sune Schackenfeldt.

Ifølge ESG-professor Andreas Rasche fra CBS har mange pensionskasser ekskluderet kontroversielle våben i deres investeringsstrategier, fordi de gerne vil fremstå i et godt lys på bæredygtighed og socialt ansvar. Han mener, det er et problem, hvis de nu begynder at lave om på deres politikker, fordi der er opstået et behov for oprustning i Europa.

»Vi kan ikke ændre bæredygtighedskriterierne efter, hvilke behov der måtte opstå. Det vil gøre ESG-investeringer utroværdige på den lange bane,« mener han.

I Vojens er Gert Karkov helt med på, at den finansielle sektor skal være med til at sikre ordentlige arbejdsforhold, klima og bæredygtighed.

»Det er sådan set fint nok, men vi skal altså også sikre, at vi kan forsvare vores land,« siger han.

Nykredit oplyser til Finans, at den ikke har investeringspuljer målrettet våben- og forsvarsindustrien, omend nogle af dem ejer aktier i sådanne virksomheder. Til gengæld kan man som kunde selv investere via netbanken, påpeger Nykredit.

Det giver Gert Karkov ikke meget for:

»Hvad skulle det hjælpe, at jeg flytter nogle hundrede tusinde kroner? Hvis branchen vil, kan den jo flytte milliarder. Jeg synes, at den burde tage noget ansvar,« siger han.