Danske virksomheder vil gå sammen om at etablere nordjysk ammunitionsfabrik

Et konsortium af primært danske produktions- og forsvarsvirksomheder er gået sammen om at tilbyde fremstilling af granater, håndvåben og krudt og ammunition til det danske forsvar med udgangspunkt i den gamle ammunitionsfabrik i Elling ved Frederikshavn.

Samarbejdet skal føres ud i livet gennem et nyetableret selskab, Danammo, og det kan potentielt blive en af de største virksomheder inden for den danske forsvarsindustri, hvis medlemmer tæller virksomheder som Terma og Systematic.

Fire personer står bag initiativet, herunder den tidligere viceforsvarschef Per Ludvigsen, der fortæller, at virksomheden forfølger en 25-30 årig aftale, og at den vil invitere den danske stat med i ejerkredsen.

»På den ene side handler det om at skabe noget, der er levedygtigt. På den anden side skal der være transparens, fordi det vedrører noget så centralt som Danmarks sikkerhed,« siger han.

Udover Per Ludvigsen tæller personkredsen Shahin Lauritzen, der har en fortid i bl.a. forsvaret, FN og EU-Kommissionen, Mads Lindberg, der er journalist og har været rådgiver for forsvarsindustrien, og Niels Brix, der har en baggrund i produktionsindustrien.

Danammo har etableret partnerskaber med 14 danske virksomheder og to udenlandske og har netop afleveret et oplæg til Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Virksomheden lægger op til at producere 120.000 granater om året og 100 millioner stykker småkalibret ammunition. Derudover vil den lave en langsigtet serviceaftale med Forsvaret om at stå for ammunitionslagrene, ligesom den selv vil producere krudt, sprængstoffer og drivladninger.

Alt skal foregå i Danmark, og Danammo slår på, at det handler om at sikre forsyningssikkerhed for Danmark og undgå, at vi bliver afhængige af virksomheder fra andre lande.

FMI indledte i januar en markedsundersøgelse for at finde ud af, hvem der er interesserede i at levere netop disse ydelser. Undersøgelsen blev sat i gang, efter at Forsvaret sidste år købte den gamle ammunitionsfabrik i Elling, Krudten, tilbage til den danske stat.

Fabrikken har rødder helt tilbage til 1676, men den blev i 2008 solgt til en spansk ammunitionsproducent, og senere blev den solgt videre og omdannet til erhvervspark.

Krigen i Ukraine har imidlertid sat den europæiske ammunitionsproduktion under pres, og så sent som i sidste uge lancerede EU-Kommissionen en ny strategi for, hvordan den sikrer en hurtig oprustning som modsvar til truslen fra Rusland.

Danammo vil ikke endnu afsløre navnene på alle de virksomheder, som der er indgået partnerskaber med, men en af dem er Multicut i Vildbjerg ved Herning.

Virksomheden er i forvejen underleverandør til forsvarsindustrien og leverer f.eks. komponenter til amerikanske missiler.

»Jeg tror ikke på, at russerne stopper ved grænsen til Polen. Min motivation for at gå med i det her er 100 pct. at sørge for, at der ikke bliver mere krig i Europa,« siger direktør Lars Rasmussen.

Hovedpartneren er dog Czechoslovak Group (CSG), der i forvejen producerer bl.a. våben og ammunition. CSG skal levere teknisk knowhow og skal i øvrigt sørge for, at Danammo kan levere 120.000 granater allerede inden for et år, indtil en dansk produktion er fuldt indfaset.

Ifølge FMI’s markedsundersøgelse er tidsfaktoren afgørende på grund af de nuværende flaskehalse i markedet, og derfor foretrækker FMI eksisterende producenter og helst en producent fra et af de nordiske lande.

Det kunne trække i retning af, at FMI vil vælge norske Nammo, der allerede har meldt sin interesse i den nordjyske fabrik.

Omvendt fremgår det også, at FMI kan vælge at etablere et offentligt-privat samarbejde.

»Det er helt åbenlyst, at FMI har en præference for en eksisterende nordisk ammunitionsproducent. Så har man åbnet nogle bagdøre for andre, og det er dem, vi benytter os af. Vi byder, fordi vi mener, denne løsning er den rigtige, og det vil ikke være rigtigt at engagere sig med en eksisterende international producent,« siger medstifter af Danammo Mads Lindberg.

Stifterne bag Danammo mener, at løsningen med partnerskaber med produktionsvirksomheder som Multicut er oplagt, fordi det gør det muligt at skalere op og ned for produktionen efter behov.

Vindmøllebranchen, hvor de store producenter har mange underleverandører, er forbilledet, og den slags er ikke kotyme inden for forsvarsindustrien, hvor de fleste holder mest muligt inhouse, mener de.

Direktør Lars Rasmussen fra Multicut supplerer:

»De eksisterende ammunitionsproducenter er en stor flaskehals i sig selv. Ukraine har jo tabt krigen, inden den etablerede industri kommer op på de mængder, der kan matche russernes. Det er et vigtigt budskab til politikerne, at vi tager nogle maskiner, der producerer noget andet nu, og bruger dem til at fremstille granater,« siger han.

Interesseorganisationen DI har fulgt forløbet tæt, og underdirektør Joachim Finkielman tror, der er interesse fra flere sider. Han tror, ammunition kan blive en stor dansk industri.

»Det er positivt, at man i dette tilfælde vil gå så mange virksomheder sammen. For hvis man skal have en bæredygtig produktion, skal man udover at levere til det danske forsvar også ud på eksportmarkederne. Det kræver volumen, og det taler for en konsolidering af den danske forsvarsindustri,« siger han.

I forhold til præferencen for en nordisk ammunitionsspecialist peger Joachim Finkielman på, at staten i udbudsmaterialet også beder om en redegørelse for samarbejde med danske virksomheder.

»Vi mener, det af hensyn til både forsyningssikkerheden og den danske vækst og økonomi er afgørende, at man vægter danske producenter tungt. Vi kommer til at bruge mange penge på forsvar fremover, og derfor er det vigtigt, at de øgede udgifter modsvares af investeringer i danske virksomheder og dermed vækst i dansk økonomi.,« siger Joachim Finkielman.

Han peger også på, at FMI i materialet er åben for flere leverandører.

Ifølge Danammo er det tanken, at virksomhedens primære kunde skal være det danske forsvar, men virksomheden vil af konkurrencehensyn ikke ud med, hvad det skal koste Forsvaret at indgå en aftale.

Det kommer også an på, hvad Forsvaret ønsker, påpeger Per Ludvigsen.

Derudover er det en forudsætning, at der skal skaffes finansiering til en investering i milliardklassen til både etablering af produktionsfaciliteter og finansiering af Forsvarets lageropbygning. Derfor er modellen indrettet for at gøre den attraktiv for institutionelle investorer såsom pensionskasser og andre.

Danammo er ifølge stifterne »i tæt dialog« med flere institutionelle investorer, men de vil ikke ud med konkrete navne eller typen af investorer.

Er det ikke et problem, at I ikke har finansieringen på plads?

»Vi har gennem en lang periode haft en god og frugtbar dialog med institutionelle investorer, og det står tindrende klart, at ingen vil committe sig, før staten har meldt ud, hvad den vil have, hvor meget og hvor længe. Så den bold sender jeg direkte videre til det politiske niveau. Når vi kender betingelserne, så skal vi nok være der med de nødvendige investorer,« siger medstifter Mads Lindberg.

FMI oplyser, at man nu vil analysere de indkomne svar fra markedsundersøgelsen, og det vil indgå i grundlaget for en politisk beslutning om næste skridt.

»Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at pege konkret på tidsplaner for den videre proces,« oplyser styrelsen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men ministeriet har sendt denne skriftlige kommentar om undersøgelsen af produktion og forsyning af ammunition i Danmark:

»En række virksomheder har i den forbindelse vist interesse. Af hensyn til princippet om ligebehandling kan der under markedsundersøgelsen og eventuel efterfølgende konkurrenceudsættelse ikke kommenteres på de konkrete henvendelser. Det forventes, at der inden udgangen af 2024 kan indgås aftale med en eller flere virksomheder om produktion af ammunition i Danmark,« skriver ministeriet.