Godt Novo Nordisk-nyt sender konkurrenters aktier på himmelflugt
Det er Novo Nordisk, som i dag offentliggjorde lovende data for et nyt vægttabsmiddel, men på børsen er det andre biotekselskaber, som nyder bedst af nyheden. Både Gubra og Zealand Pharma har nemlig midler undervejs med samme hormon, Amylin.
Når det regner på præsten, drypper det på degnen, og når præsten er Europas mest værdifulde selskab, Novo Nordisk, kan sådanne dråber give gevaldige bølgeskvulp i aktiemarkedet.
Således er det ikke Novo Nordisk-aktien selv, som nyder allerbedst af de lovende data for vægttabsmidlet Amycretin, som Novo Nordisk i dag offentliggjorde på sin kapitalmarkedsdag.…



