Fynsk robotfirma går konkurs
Det børsnoterede byggerobotfirma har indgivet en konkursbegæring.
Det begyndte som et fynsk roboteventyr med en drøm om at revolutionere byggebranchen. Men nu er det fynske robotfirma Odico gået konkurs.
Det fremgår af en børsmeddelelse fra selskabet, der udvikler robotløsninger til byggebranchen, og som er noteret på minibørsen First North i København.
Siden fabruar har selskabet arbejdet på at fremskaffe den nødvendige likviditet gennem forskellige intiativer. Men det har ikke været muligt at fremskaffe den nødvendige likviditet, og derfor har Odico indgivet en konkursbegæring.
»Bestyrelse og direktion [...] må erkende, at alle muligheder er udtømt og det har ikke været muligt at fremskaffe den nødvendige likviditet,« skriver Odico i børsmeddelelsen fremdag.
I februar fik selskabet ny adm. direktør, efter Odicos tidl. direktør Henrik Jacobsen forlod posten for at »forfølge muligheder uden for Odico«. Daværende driftsdirektør Claus Gulbech tiltrådte efterfølgende som direktør.
Odico blev etableret i 2012 som en projektforretning. Selskabet har bl.a. udviklet en industrirobot med egenudviklet software og skæreværktøj til fremstilling af støbeforme.

