Nationalbanken leverer bedste regnskab i 30 år: Så meget tjener direktøren
Nationalbankdirektøren ligger i den absolutte løntop for offentligt ansatte sammen med resten af direktionen i Nationalbanken.
Nationalbanken har netop afleveret det bedste årsregnskab siden 1993. Med et overskud på godt 10,6 mia. kr. landede statens økonomiske tovholder dermed markant bedre i 2023 end i 2022, hvor Nationalbanken havde et dundrende underskud på 8,6 mia. kr.
Derfor skulle bunden ikke skrabes for at lønne direktionen i Nationalbanken, der samlet fik godt 11 mio. kr. i løn - heraf 4,3 mio. kr. til direktør Christian Kettel for de 11 måneder af året, han var direktør. Derudover kommer fri firmabil.
»Med fri firmabil følger et årligt tilskud på p.t. 183.292,08 kr.,« skrev Nationalbanken til Finanswatch i forbindelse med direktørens tiltrædelse.
Dermed indplacerer han og resten af direktionen sig helt i toppen af lønninger i det offentlige. Til sammenligning får statsministeren 1,7 mio. kr. årligt. Departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, får godt 2,4 mio. kr.
Det imponerende overskud i nationalbanken tilskriver banken selv flere økonomiske faktorer. Herunder særligt en forskel mellem renteniveauet i Danmark og resten af Europa, som statens bank har lukreret på.
»De pengepolitiske renter i Danmark har været lavere end valutareservens placeringsrenter i det europæiske pengemarked. Derfor har der været positiv indtjening på tværs af forrentede aktiver og passiver,« skriver Nationalbanken i regnskabet.
Som det fremgår af figuren ovenfor har den positive forskel mellem udgifter til og indtægter fra renter skabt et historisk godt resultat, og Nationalbanken skriver, at de gode tider ventes at fortsætte.
»Skiftet fra negative til positive renter har medført strukturelt højere indtjening. En fremskrivning af Nationalbankens resultat baseret på bl.a. markedets renteforventninger peger i retning af fortsatte overskud de kommende år, men på et lavere niveau end i 2023,« skriver Nationalbanken.
Selv guldbeholdningen har givet et ikke ubetydeligt bidrag på 2,6 mia. kr.
»Endelig er der en gevinst på valutakurs-reguleringer på 1,2 mia. kr. som følge af, at kronen er svækket en anelse over for euro i forhold til starten af året,« skriver Nationalbanken.
