Et særligt besøg i Kenya fik Signe Wenneberg til at smide fløjlshandskerne i klimakampen
I Signe Wennebergs Instagram-biografi står der: »Danmarks måske største klimamedie.« Et særligt besøg har fået hende til at smide fløjlshandskerne og sætte »navne på miljøsvin og magthavere«, men klimakampen er ikke uden konsekvenser.
Signe Wenneberg var mistroisk ved vores første samtale. Hun sagde, at jeg blev ved med at lede efter hullerne i osten.
Egentlig ville jeg have snakket med Signe Wenneberg om hendes Instagram, som hun kalder »Danmarks måske største klimamedie«. Om hendes pengeindsamling blandt sine følgere med målet om at hyre en studentermedhjælper. Og om at bruge Instagram som sin journalistiske platform.
Men da det lykkedes mig at overtale hende til et interview, måtte vi aflyse.

