Skatte-Sven sendte milliarder til udbetaling: Fattede ingen mistanke undervejs

Hvem behandlede ansøgninger om refusion af udbytteskat i skattevæsenet i 2012-2015, da en lille gruppe mænd drænede statskassen for anslået 12,7 mia. kr.?

»Det var nok kun mig,« svarede Skatte-Sven spagt, da han torsdag havde sat sig i vidnestolen i midten af retten i Glostrup.

Tusindvis af ansøgninger landede hvert år på Svens bord.

Han kontrollerede, at ansøgningerne indeholdt de nødvendige oplysninger til, at skattevæsenet kunne udbetale pengene, men havde stort set ingen muligheder for at kontrollere dem.

Det åbnede for danmarkshistoriens største bedragerisag, hvor den absolutte hovedmand, Sanjay Shah, nu sidder på anklagebænken beskyldt for at have svindlet for 9 mia. kr. og yderligere forsøg for en halv mia. kr.

Sagen gik i gang i marts og er nået til vidneafhøringerne, og torsdag var Sven Jørgen Nielsen – også kendt som Skatte-Sven – indkaldt.

Han blev en offentlig figur, da det viste sig, at han selv havde taget for sig af retterne og hjulpet en bekendt med at svindle med udbytteskat for 37 mio. kr.

Efterfølgende fik Sven Jørgen Nielsen en dom på fem års fængsel. Den har han afsonet, men måtte altså alligevel rive en dag ud af sin pensionisttilværelse for igen at opleve retssystemet indefra.

I retten fortalte han, at hans job var ren administration, og selv om han godkendte udbetalinger for milliarder af kroner, var der næsten ingen kontrol.

Der var dog to alarmer indbygget i it-systemet. De blev aktiveret, hvis den samme aktionær havde søgt refusion på udbytteskat på de samme aktier to gange, eller hvis der samlet blev refunderet mere udbytteskat, end der samlet var indeholdt fra et selskabs aktionærer.

»Den kom aldrig,« sagde han om den sidste alarm, da Shahs forsvarsadvokat, Kåre Pihlmann, spurgte.

»Så selv om du behandlede 10.000 ansøgninger om året, så kom den aldrig?« gentog Pihlmann.

»Nej.«

»Gav det dig anledning til at overveje, om der var et problem med den alarm?«

»Nej, for den anden fungerede jo fint,« svarede Sven Jørgen Nielsen, der fortalte, at han fint kunne godkende 50 ansøgninger til udbetaling på en enkelt dag.

I den konkrete sag har Shah fået udbetalt de mange penge i refusion af udbytteskat på baggrund af aktiehandler i et lukket system uden aktier eller penge.

Ingen af Shahs selskaber har fået udbytter fra danske selskaber eller betalt udbytteskat.

Hans hovedargument i sagen er, at han har fået blåstemplet modellen hos advokater, og i parallelle sager har det været brugt som et argument, at det danske skattevæsens friktionsløse udbetalinger heller ikke gav anledning til at tænke anderledes.

»Var det din opfattelse, at det var et krav for at kunne søge udbytteskatterefusion, at der rent faktisk var modtaget et udbytte?« spurgte Anders Møllmann.

»Ja, selvfølgelig.«

»Var det også et krav, at der var indeholdt udbytteskat?«

»Ja.«

»Var det din opfattelse, at der kunne søges udbytteskat flere gange for den samme aktie?«

»Nej,« grinede Sven Jørgen Nielsen og rystede på hovedet.

»Det er heller ikke min opfattelse,« forsikrede Møllmann.

Selv om udbetalingerne af refusion beviseligt steg markant i årene 2012-2015, hvor den påståede svindel fandt sted, så var det ikke noget, der bekymrede Skatte-Sven.

Og han tænkte ifølge eget udsagn heller ikke på noget tidspunkt, at der foregik noget mistænkeligt, eller at der var specielt store risici forbundet med den manglende kontrol.

Alligevel var det noget, der blev talt om i den afdeling, hvor han arbejdede.

»Det var mest sådan på joke-plan,« forklarede han.

Shah-selskaberne sendte deres refusionsansøgninger gennem såkaldte reclaim-agenter, der var specialiseret i at søge udbytteskat retur på vegne af udenlandske aktionærer.

Direktøren for en af reclaim-agenterne havde været til møde med Skatte-Sven på hans kontor i Høje Taastrup.

Senere mødtes de to også privat, bekræftede Sven Jørgen Nielsen, da Møllmann spurgte ham.

»I privat sammenhæng?«

»Ja.«

»Hvad lavede I?«

»Gik ud og spiste.«

»Var det normalt, at du gik ud med folk fra reclaim-agenter«.

»Nej, det var sjældent. Vi kom godt ud af det sammen, og han var en festlig fyr,« svarede Sven Jørgen Nielsen og afviste, at de havde talt om refusioner.

»Det var privat. Ikke spor andet.«

Sagen fortsætter fredag. Der er berammet retsmøder frem til sommeren 2025.