De rigeste mennesker i verden bor i bestemte byer og investerer på en bestemt måde
Der er ikke mange i verden, der kan kalde sig centimillionærer, når man regner i dollars. De har det med at bosætte sig i bestemte byer og have en særlig investeringsportefølje.
Der er ikke mange, der er med i gruppen af verdens top 0,001 pct. med størst formue. Selvom de er få, så har de det med at bosætte sig de samme steder og investere i de samme ting.
Det skriver CNBC.
»De investerer ikke i at blive rige hurtigt. Det betyder f.eks., at de ikke rigtigt handler med børsnoterede aktier,« siger Salvatore Buscemi, der er adm. direktør i investeringskontoret Dandrew Partners, til CNBC.
Der er ikke nogen officiel grænse for de 0,001 pct. med størst formue, men ifølge Kevin Teng, som er direktør for WRISE Wealt Management Singapore, der rådgiver de rigeste om investeringer, så er centimillionærer en god definition.
Centimillionærer dækker over personer, som har en total værdi på over 100 mio. dollars. Dem er der 28.420 af i verden.
De fleste af dem bor i New York, San Francisco, Los Angeles, London og Beijing, ifølge data fra WRISE. I de byer er der en god finansiel infrastruktur og et lukrativt ejendomsmarked, hvilket gør byerne til yndede destinationer for de ultrarige.
Ejendomme er da også det første, de ultrarige har det med at investere i. De er ikke interesseret i at investere i hurtige ting som f.eks. kryptovaluta. De går i stedet efter noget, der skal kunne bevare deres rigdom og eftermæle, ifølge Salvatore Buscemi.
Og her er de dyreste ejendomme en sikker måde at investere på. Op mod 27 pct. af de riges portefølje består typisk af ejendomme, ifølge Tiger 21, der er et netværk for ultrarige personer.
De ultrarige har generelt også deres penge placeret i et enkelt familiekontor, hvor alt økonomisk bliver håndteret - alt fra arven til udgifter i hverdagen. Kontorerne står også for investeringer med venturekapital i startups.
De såkaldte familiekontorer, som står for alt vedrørende en større formue, er tredoblet siden 2019. Der var sidste år 4.500 familiekontorer i verden, og det estimeres, at de havde 6 billioner dollars samlet til forvaltning.
Det sidste, de ultrarige kan lide at investere i, er sportshold.
Det er et eksklusivt marked, som kan være svært at komme ind på. Det kræver langt mere end bare penge, og eksklusiviteten sammen med muligheden for at mingle med andre rige, gør det attraktivt.
Kevin Teng pointerer også, at de ultrarige har mere fokus på fast indkomst, privat kredit og alternative investeringer.
