Hård kamp om nem mad - producenter skal "være på tæerne"
Meyers og Tasteful Foods vil vinde conveniencemarkedet med smag, innovation og flere detailkunder. Producenterne forudser vækst i kategorien mange år frem trods hård konkurrence.
Gryderne hos forbrugerne bliver brugt mindre, og flere efterspørger nemme, hurtige løsninger - såkaldt convenience - til middagsbordet.
Det har undersøgelser gang på gang konkluderet de seneste år, og senest har en rapport peget på, at markedet for ”mad på farten” vil vokse sig større i dagligvarehandlen. Det kan allerede mærkes ude hos producenterne.


