Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab
Aktien dykker kraftigt onsdag morgen efter nyt regnskab.
MarketWire
Aktien i Bavarian Nordic banker ned ved åbningen af det danske marked, hvor selskabet har leveret regnskab i de tidligere morgentimer.
Nærmere bestemt dykker aktien 7,7 pct. til 150 kr. efter en forlænget åbningsauktion, der dækker over stor efterspørgsel på at handle aktien i de indledende minutter.
Faldet sker efter et vigende salg og et faldende driftsresultat, EBITDA, der for begge poster også landede under det ventede, når man måler op imod analytikernes konsensus.
Selskabet har omvendt fastholdt forventningerne til hele året og argumenterer for, at flere vaccineordrer vil lande senere på året.



