Fortsæt til indhold

Ford taber milliarder på elbiler

Ford taber milliarder på sin investering i elbiler. Nu har de skåret ordrer på batterier, skriver Bloomberg.

FILE PHOTO: Ford vehicles are displayed at the New York International Auto Show Press Preview, in Manhattan, New York City, U.S., March 27, 2024. REUTERS/David Dee Delgado/File Photo
Erhverv

Fords store elbilsatsning bløder lige nu så mange penge, at den amerikanske bilproducent har været nødt til at skære i ordrer.

Det skriver Bloomberg, som har talt med centrale medarbejdere.

Selskabet tabte sidste år 4,7 milliarder dollars på elbiler og har estimeret et tab på mellem 5 og 5,5 milliarder dollars i år, svarende til op mod 32 milliarder kroner. Ford forventer desuden et yderliger tab på elbiler på op til 40 milliarder danske kroner i år.

I første kvartal var tabet per elbil over 100.000 dollars, ifølge en medarbejder, som Bloomberg har interviewet. Bloomberg vurderer, at elbiltabet næsten vil udslette hele virksomhedens overskud fra fossilbilindtjening. Ford siger, at det har skåret store omkostninger i forbindelse med elbilproduktion, men det har også været nødt til at sænke priserne for at følge med konkurrenterne.

Ford vil ifølge Bloombergs oplysninger skære ned på sin elbil-strategi, som inkluderer at reducere udgifterne med 12 milliarder dollars på batteridrevne modeller, forsinke nye elbiler, sænke priserne og udsætte og skrumpe planlagte batterianlæg.

Administrerende direktør Jim Farley har for nylig sagt, at dens elbil-enhed, Model e, »er hovedtrækket for hele virksomheden lige nu«.