Det har før været et ubesvaret spørgsmål: Nu har forskere gjort et fund, som kan hjælpe landbruget i tørker

I forsommeren 2023 slog landmænd alarm, da Danmark blev ramt af tørke.

Landbruget manglede vand til afgrøderne, som tørstede i solen. Senere på året blev flere områder i Danmark omvendt ramt af oversvømmelser.

Problemer, der ifølge eksperter vil blive værre i fremtiden.

Nu har en gruppe forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet gjort et fund, som kan hjælpe med at sikre vores afgrøder i et uforudsigeligt klima.

Konkret har de i et nyt studie fundet ud af, hvad der får planters rødder til at vokse. Den viden kan man bruge til at udvikle stærke planter, der f.eks. kan klare sig i tørkeperioder, eller hvis der kommer oversvømmelser.

»Det er forskning, der potentielt kan give os bedre afgrøder i fremtiden,« siger ph.d.-fellow Jeppe Ansbøl, som er medforfatter til studiet.

Netop hvordan planter får deres rødder til at vokse sig store og stærke, har indtil videre været et ubesvaret spørgsmål.

Ligesom en faste

Jeppe Ansbøl forklarer, at det er væsentligt for plantens styrke, at den har optimal rodvækst. Jo flere rødder, planten har, jo mere vand og næring kan den også optage.

»Rodnettet er meget, meget vigtigt for planten, fordi det er sådan, den finder næring og vand i jorden. Hvis den har et stort rodnet, er den bedre i stand til at finde en vandkilde, hvis der kommer tørke. Et stærkt rodnet er også i stand til at holde planten fast, hvis der sker en oversvømmelse,« siger Jeppe Ansbøl.

Konkret har det vist sig, at en oprydningsmekanisme i plantens celler kaldet autofagi spiller en helt central rolle.

Jeppe Ansbøl forklarer, at man kan sammenligne det med en skraldebil, som sørger for at rydde op i cellerne.

Samme mekanisme findes faktisk hos mennesker. Du kender den måske fra sundhedstrenden faste. Det kan f.eks. betyde, at man vælger ikke at spise mellem kl. 20 og kl. 12.

Perioder uden mad får kroppen til at rydde op i forskellige affaldsstoffer i cellerne, og det har vist sig at have en række sundhedsfremmende effekter.

Det samme sker altså også i planter.

»Hvis planterne ikke længere får den næring, de har brug for, begynder de at nedbryde de elementer, de består af. Det kan være på grund af tørke. Så bruger de netop denne oprydningsmekanisme til at få mere energi. Det er det samme, der sker i mennesker, hvis vi faster i længere tid,« siger Jeppe Ansbøl.

Et stærkere rodsystem

Faktisk sker autofagi i næsten alle celler, der har en cellekerne. Såsom hos planter, dyr og mennesker.

Ved at sætte denne oprydningsmekanisme ud af drift, fandt forskerne ud af, at rødderne blev svagere.

Forskningsgruppen opdagede ligeledes, at det gælder for alle blomstrende planter. Det kan f.eks. være tomater, kartofler, ris, hvede og majs. Disse planter vil altså i princippet kunne ændres til at vokse et stærkere rodsystem.

Hvis jeg var nu var en landmand, der dyrkede kartofler og var bekymret for tørke – hvordan kan jeres forskning så konkret hjælpe mig?

»Der er to måder. Den ene er, at man kan lave en genmodificeret plante, hvor kartoflen bliver i bedre stand til at lave et større og stærkere rodnet. Så kan den få mere næring og derfor lave mere modstandsdygtige eller større kartofler,« siger Jeppe Ansbøl.

Den anden metode er at udnytte visse bakterier, som kan ændre den måde, planten vokser på. Det er flere danske virksomheder allerede i gang med at arbejde med, fortæller Jeppe Ansbøl.

Forskningen er lavet i samarbejde med spanske forskere, herunder forskningslederen Eleazar Rodriguez, og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd (DFF).