Fortsæt til indhold

81-årig opnår milliardærstatus som den første musiker i Storbritannien

Den kendte sanger fra The Beatles har haft travlt med at øge formuen det sidste år. Blandt andet med hjælp fra Beyoncé.

Paul McCartney
Erhverv

Det tog 81 år, men Sir Paul McCartney kan nu kalde sig milliardær.

Og ikke nok med det, så er den kendte Beatles-sanger den første musiker i Storbritannien til at opnå den status. Det skriver flere internationale medier heriblandt BBC, the Sunday Times og CNN.

McCartney har ifølge ifølge Sunday Times rundet en formue på 1,3 milliarder pund.

Selv om Beatles-sangeren er nået forbi pensionsalderen, har McCartney haft travlt det sidste år, og formuen er steget stødt med over 50 millioner pund.

Blandt andet efter han udgav mere musik, herunder sangen ”Now and Then”, der gik rent ind på hitlisterne og lå som nr. 7 over de 100 mest populære sange i Storbritannien.

Sangeren optrådte også på Englands største musikfestival Glastonbury i 2022, og en genudgivelse af albummet ”One Hand Clapping” til juni forventes også at indbringe musikeren en heftig sum.

Derudover har Beyoncé også skabt mere opmærksomhed omkring sangen ”Blackbird”, skrevet af McCartney, da hun udgav sit nye album ”Cowboy Carter” med en version af den populære sang.