Colombia har taget første skridt, der kan bringe »skibsvragenes hellige gral« til overfladen
Det spanske skib "San José" sank for ca. 300 år siden med skatte, der er 140 mia. kr. værd i dag. Mens flere lande strides om retten til kostbarhederne, har Colombia allerede iværksat sin plan for at få skibsvraget til overfladen.
Året er 1708, og ca. 600 besætningsmedlemmer er ombord på den spanske galeon ”San José”. Skibet er stævnet ud fra det, der nu hedder Panama, og har sat kurs mod Colombia.
Det er ladet med 200 tons guld, smaragder, sølv og porcelæn, som besætningen løbende har inddrevet fra spanske kolonier, og som ved ekspeditionens ende skal bringes til kong Filip V.
Skattene skal finansiere Spaniens fortsatte indsats i den spanske arvefølgekrig, der på sit syvende år allerede har set flere store slag mellem tidens kolonimagter.
Men ca. 30 sømil uden for Colombias kyst spredte panikken sig på ”San José”, da flere fjendtlige britiske skibe kom til syne. Den britiske flåde tøvede ikke og gik til angreb.
”San José” nåede aldrig hjem til Spanien, men sank med alle sine skatte til bunds på Det Caribiske Hav.
Først næsten 300 år senere – i 2015 – lykkedes det de colombianske myndigheder at finde ”San José”, der i nyere tid bliver kaldt »skibsvragenes hellige gral« efter sine enorme værdier.
Lige siden har flere lande foruden Colombia gjort krav på skattene, og stridsmålet er endnu ikke løst. På trods af dette tog colombianske myndigheder onsdag det første af en række skridt, der skal udforske og senere bringe skibsvraget til overfladen. Det skriver CNN.
Flere gør krav på milliarder
Det, man finder, må man få, synes at være de colombianske myndigheders ræsonnement, da de omsider fandt skibsvraget i 2015.
Men det er der delte meninger om.
USA hævder, at de som minimum er berettiget til halvdelen af de ca. 140 mia. kr., eftersom et amerikansk bjærgningsselskab mener, at de allerede i 1981 lokaliserede vraget, og at Colombia har brugt selskabets koordinater til at finde skibsvraget mange år senere.
Men det har den den colombianske kulturminister, David Correa, i et interview med amerikanske medie Bloomberg tidligere afvist. Han forklarede, at Colombia har eftersøgt de amerikanske koordinater, men de intet fandt.
I stedet fandt de ”San José” på en anden og hemmelig placering.
Efterfølgende har det amerikanske bjærgningsselskab indledt en juridisk kamp mod den colombianske regering, der endnu ikke er afgjort. Alligevel indledte Colombia onsdag den første af en række undervandsekspeditioner, der først skal udforske vragets skat.
Den første fase består ifølge CNN i at fotografere omkring skibsvraget og lave en samlet opgørelse over dets skatte. Hvis det går efter hensigten, forventes det at bane vej for de efterfølgende skridt, der kan ende med at bringe vraget og dets koster op til overfladen og på colombianske hænder.
Men det er ikke kun amerikanerne, som Colombia må slås med.
Spanien mener, at kosterne skal tilfalde dem, eftersom ”San José” tilhørte den spanske konge.
Derudover mener tre befolkningsgrupper fra det, der nu er Bolivia, at det var deres forfædre, der under slavelignende forhold blev tvunget til at hente guld op fra Sydamerikas miner og aflevere det til den spanske besætning. Derfor har de som minimum krav på en del af værdierne.
Hvordan striden om ”San José” ender, og hvornår de colombianske myndigheder præcis påtænker at bringe skibet til overfladen, er endnu uklart. Sikkert synes det dog, at det ikke bliver uden kamp at få fingrene i skattene, der er milliarder værd.
Britiske skattejægere
En lignende strid om skatte fra et skibsvrag blev løst i maj, hvor to britiske skattejægere tabte en sag ved den britiske højesteret, hvor de gjorde krav på sølv for 300 mio. kr., som de havde fået fingrene i, efter de havde bjærget et skibsvrag, der sank under Anden Verdenskrig.
Skibet var undervejs fra Indien til Afrikas østkyst, da en japansk ubåd affyrede to torpedoer og sænkede skibet. Da de britiske skattejægere 75 år senere i al hemmelighed lykkedes med at bjærge vraget, transporterede de sølvet til et lager i Storbritannien.
Sydafrika gjorde nemlig krav på fundet, eftersom landet i sin tid havde betalt for sølvet, der var på vej fra Indien. Højesteret afgjorde, at sølvet skulle afleveres til Sydafrika, eftersom det oprindelig formål ikke var kommercielt, men i stedet skulle anvendes til at blive slået om til sydafrikanske mønter.
Få dagens vigtigste historie på lyd i nyhedspodcasten ”Hvis du vil vide mere”. Følg med her alle hverdage fra kl. 04.30 eller i playlisten herunder.
