Josephine Skriver er opmærksom på sin magt – og på at bruge den fornuftigt
Den internationale topmodel Josephine Skriver gæstede Danmark i sidste uge. Finans mødte hende til en snak om, hvordan man siger det rigtige, når 9 mio. lytter med.
Nærmest magnetisk cirkulerer det travle rum om Josephine Skriver.
Blandt opklistrede tegninger og stofprøver, halvfærdige sko, hektiske designfolk og borde med champagneglas, som løbende bliver fyldt op, er hun ikke svær at spotte.
Og det er ikke kun hendes 1,80 meter og et udseende, som end ikke Alexandros fra Antiokia kunne have gjort kunsten efter,…


