Fortsæt til indhold

Salget af elbiler vokser markant

Elbilerne fylder markant mere i bilsalget, og den grønne omstilling af bilparken er i fuld gang, siger direktør for brancheorganisation.

Erhverv

Hver anden nye bil i maj var en elbil.

Det skriver brancheorganisationen De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Udover at halvdelen af de nyregistrerede biler i maj er en elbil, så er antallet af nye elbiler også steget med 63 pct. sammenlignet med maj sidste år.

»Elbilerne fylder markant mere i bilsalget, og den grønne omstilling af bilparken er i fuld gang. Samtidig må det ikke blive en sovepude – for omstillingen til elbiler kræver de rigtige politiske forudsætninger. Blandt andet er det helt afgørende for elbilernes indtog, at afgifterne holdes i ro,« udtaler Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører, i meddelelsen.

Antallet af nyregistrerede biler er steget med 4 pct. i maj sammenlignet med samme periode i fjor, og hos organisationen spår man, at »2024 bliver et godt bilår,« lyder det fra Rørvig i meddelelsen.