Flere har en computer som chef: »Det dræber al gejst og motivation«
Såkaldt algoritme-ledelse er blevet mere udbredt. Ny rapport viser, at det kan være skadeligt for medarbejdernes velbefindende.
Fra det øjeblik, Martin mødte ind på arbejde, var hans puls høj. Og det forblev den med at være stort set hele arbejdsdagen. Når han gik hjem, var han udkørt.
Det blev hurtigt klart, at det ikke var et job, han kunne have ret længe, og efter to en halv måned smed han håndklædet, sagde op og gik hjem og sundede sig.
Nu hvor han er kommet til hægterne og…

