Engelsk mediekoncern med stort tab i 2023
Mediekoncern, der ejer The Telegraph, har milliardlån til de nuværende ejere, og det giver røde tal.
Mediekoncernen, der blandt andet ejer den britiske avis The Telegraph, havde i 2023 et tab på 244 mio. pund.
Resultatet står i kontrast til overskuddet på 33 mio. pund i 2022.
Det store tab skyldes, at koncernen Telegraph Media Group har hensat 277 mio. pund - næsten 2,5 mia. kr.
Beløbet skal bruges til en mulig dækning af et lån til Barclay-familien, skriver The Guardian.
På The Telegraphs hjemmeside har det fremgået, at hensættelsen af milliardbeløbet skyldes »et lån til Barclay-familien som aldrig nogensinde vil blive tilbagebetalt.«
Barclay-familien købte medierne i 2004, men sidste år beslaglagde finanskoncernen Lloyds Banking Group udgivelserne, fordi familien ikke havde tilbagebetalt en gæld på 1,6 mia. pund.
Gælden blev dog senere tilbagebetalt af en fond støttet af de Forende Arabiske Emirater. En fond, der havde håbet på at købe medierne, men som blev tvunget væk grundet et politisk pres.
Koncernen har derfor været til salg siden beslaglæggelsen, men er endnu ikke blevet solgt.


