Som det første land i verden: Danmark indfører CO2-afgift på landbruget
Efter lange forhandlinger med både lobbyister og NGO'er har regeringen landet en aftale om en CO2-afgift på landbruget.
Et af de mest dramatiske slag omkring Danmarks grønne omstilling er afsluttet. Efter lange forhandlinger er den såkaldte grønne trepart enige om at indføre en CO2-afgift for dansk landbrug.
Det oplyser regeringen på et pressemøde i Økonoministeriet mandag aften.
Danmark bliver dermed det første land i verden, der vedtager en klimaafgift for landbrugets klimabelastning.
»Det kommer til at forandre Danmark. Klima og miljø kommer i højsædet, og der skal stadig produceres fødevarer i Danmark,« lyder det fra Henrik Dam Kristensen (S), der har været formand for den grønne trepart.
Afgiften indføres fra 2030, hvor landmændene skal betale 300 kr. per ton CO2e (CO2-ækvivalenter), der udledes fra køer, grise og andre husdyr . I 2035 skal afgiften hæves til på 750 kr. per ton.
Afgiften opgøres i CO2-ækvivalenter. Det er en omregningsfaktor i forhold til andre drivhusgasser som f.eks. metan, der udledes når køerne bøvser og prutter.
Samtidig indføres et bundfradrag på 60 pct. Det betyder, at den effektive afgift vil udgøre 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 300 kr. pr. ton CO2e i 2035.
Der afsættes desuden ca. 40 mia. kr. til en ny fond med navnet Danmarks Grønne Arealfond. Her skal pengene bl.a. bruges til at rejse 250.000 hektar skov, hvilket svarer til et areal, der næsten er på størrelse med Fyn.
Desuden skal fonden være med til at finansiere, at man udtager ca. 140.00 hektar af de såkaldte lavbundsjorde fra landbrugsproduktion. Lavbundsjordene er arealer, der er særligt belastende for klimaet.
Aftalen er forhandlet på plads i den grønne trepart, som regeringen nedsatte i slutningen af 2023 for at invitere både landbrugets lobbyister og naturforkæmpere ind i forhandlingslokalet. Således står bl.a. Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredsningsforening bag aftalen, som er forhandlet på plads med de tre regeringspartier Venstre, Moderaterne og Socialdemoktrakerne.
Med afgiften, der går fra 300 til 750 kr., ligger den grønne trepart sig umiddelbart i den øvre ende af det spænd, som en ekspertgruppe skitserede tilbage i februar. Her præsenterede det såkaldte Svarer-udvalg tre forskellige modeller med afgiftsniveauer på henholdsvis 125, 375 og 750 kr. per ton.
Den kan dog reduceres betragteligt på grund af det bundfradrag, der følger med. Hvordan bundfradraget helt præcist virker fremgår ikke af mandagens aftale, men ifølge skatteminister Jeppe Bruus, vil bundfradraget tilgodese de landmænd, som indører nye klimaløsninger.
»Hvis man investerer i teknologi, der gør, at man kan reducere udledningerne, så kan man ende med ikke at skulle betale,« siger Jeppe Bruus.
Slaget om landbrugets CO2-afgift har mere end noget andet klimatiltag været omgærdet af politisk dramatik.
Lige siden partilederne Mette Frederiksen (S), Lars Løkke-Rasmussen (M) og Jakob Ellemann-Jensen for halvandet år siden skrev klimaafgiften ind i deres regeringsgrundlag, har der været opråb og protester fra alle sider.
Landmændene har truet med traktordemonstrationer, fødevarevirksomhederne har advaret om eksporttab for milliarder og en betragtelig del af vælgerne har allerede vendt regeringen ryggen til fordel for Danmarksdemokraterne.
Afgiften gjorde især ondt på Venstre, og ifølge mange iagttagere var den stærkt medvirkende til, at Jakob Ellemann-Jensen mistede formandsposten i partiet.
Undervejs er det også blevet spekuleret i, om den overhovedet ville blive til noget, fordi det ikke kunne lade gøre, at finde en model, som ikke vil koste arbejdspladser i landbruget. Af samme årsag valgte New Zealand for nylig at droppe deres planer om at beskatte landbrugets klimabelastning.
I Danmark valgte man i stedet at udvide aftalen, så den også løser nogle af udfordringerne omkring biodiversitet og natur.
Over de seneste måneder er det blevet udpenslet i flere medier, at Danmark står med en højaktuel udfordring i forhold til vandmiljøet i søer og fjorde. Her får landbrugets udledning af kvælstof skylden for, at fiskene dør af iltsvind og giftige alger.
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke vil den nye milliardfond og aftalen om en anderledes arealanvendelse kunne løse en stor del af det problem.
»Med den her aftale tegner vi et helt nyt grønt Danmarkskort. I dag er 5 ud af 109 vandområder i god økologisk tilstand, som betyder, at livet trives under havoverfladen. Med denne aftale har vi en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt,« siger han.
I Landbrug & Fødevarer har man tidligere været store modstandere af en CO2-afgift, men efter seks måneders forhandlinger er man landet et sted, der er til at leve med, mener Søren Søndergaard, der er formand for interesseorganisationen.
»Med os ved forhandlingsbordet har vi sikret, at det fortsat er muligt at udvikle erhvervet frem for at afvikle det,« siger Søren Søndergaard.
Regeringen nedsatte den grønne trepart i december 2023. Ud over regeringen selv har den bestået af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
