Ballade om grøn millionstøtte: Uventet paragraf bremser eldrevne lastbiler
En ny støtteordning for ellastbiler søsættes i midten af august, men ifølge Danmarks største leasingselskab virker reglerne stik imod hensigten.
Om få uger lyder startskuddet til støtteræset for nye klimavenlige ellastbiler, men en overvejende del af de danske vognmænd er mere eller mindre dømt ude på forhånd.
Sådan lyder kritikken fra forskellige aktører i branchen, der stejler over en uventet paragraf, der er blevet skrevet ind i udkastet til støttereglerne, kort før millionerne slippes fri.
