Tidligere mediechef skulle være formand i to år, men lønnes i tre
Afgørelse fra Erhvervsstyrelsen afslører nye detaljer om aflønningen i toppen af JP/Politikens Hus.
Da den magtfulde mediemand Lars Munch i al hast blev gjort til bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus tidligere i år efter et internt opgør, blev han lovet tre års formandshonorar, selv om han efter planen kun skulle være formand i to år.
Det bekræfter den ene af de to ejerfonde bag mediekoncernen, Jyllands-Postens Fond, efter at Børsen tidligere tirsdag bragte oplysningen, der gemmer sig i en 26 sider lang afgørelse fra Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har siden begyndelsen af maj undersøgt en stribe forhold i Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden, der sammen ejer JP/Politikens Hus.
I sidste uge afgjorde styrelsen, at Jyllands-Postens Fond på syv punkter har overtrådt loven så groft, at det ville være tilstrækkeligt til at afsætte Jørgen Ejbøl som formand for fonden, hvis han ikke selv havde trukket sig frivilligt forinden.
Styrelsen ventes inden for kort tid desuden at komme med en afgørelse om Politiken-Fonden.
En af de ting, som styrelsen har undersøgt, er aflønningen af Lars Munch, der tidligere i år blev udnævnt til ny bestyrelsesformand for mediekoncernen, efter at den hidtidige formand, Peter Bartram, blev strittet ud.
Bartram havde fået 950.000 kr. i formandshonorar, men det vakte opsigt, at Lars Munch skulle have 2,5 mio. kr., hvilket ifølge MediaWatch oversteg lønnen til formændene for selv nogle af de største børsnoterede virksomheder i landet.
Efter at styrelsen gik ind i sagen, meldte Politiken-Fonden ud, at det 2,5 mio. kr. store honorar kun var midlertidigt og ville blive sat ned igen senere, men det var ikke nok til at få kritikken til at forstumme. Kort efter trak Lars Munch sig som formand igen.
Nu viser det sig så, at planen var, at Lars Munch skulle være formand i to år, men oppebære honoraret i tre år.
Erhvervsstyrelsen skriver i sin afgørelse om Jyllands-Postens Fond, at vederlæggelsen af Lars Munch kun blev behandlet »meget overfladisk«, og at størrelsen på honoraret – de 2,5 mio. kr. – »skulle forblive det samme i det tredje år, selv om funktionen som formand kun skulle varetages i to år«.
Næstformand i Jyllands-Postens Fond, Per Mikael Jensen, bekræfter oplysningen i en skriftlig udtalelse. Heri hedder det, at fondens bestyrelsesmedlemmer var »decideret glade for, at Lars Munch kunne overtales til at tage en sidste tørn for huset«.
Lars Munch havde tidligere været både adm. direktør og bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, og ifølge Per Mikael Jensen har han altid været dybt engageret og respekteret i både ledelsen og blandt medarbejderne.
»Vi var også bevidste om, at arbejdet ville medføre en markant forøget arbejdsbyrde i forhold til tidligere – næsten at sammenligne med en arbejdende bestyrelsesformand,« hedder det i udtalelsen, der fortsætter:
»Der er ikke mange profiler, der matcher de krav, som en stor medievirksomhed stiller, og derfor var det tredje år i aftalen tænkt som en løbende overlevering mellem Lars Munch og ledelsen og den nye formand. Vi forventede derfor ikke, at det tredje år ville kræve en mindre indsats end de første to år i aftalen,« udtaler Per Mikael Jensen.
Ifølge Lars Munch endte det dog aldrig ud i en egentlig aftale.
»Min forventning var som nævnt flere steder, at opgaven ville vare tre år, men at min rolle kunne ændres undervejs,« skriver han i en sms.
Lars Munch trak sig fra formandsposten i JP/Politikens Hus i maj i år og overlod posten til den daværende næstformand, Raoul Grünthal, og han er i stedet indtrådt som formand for Politiken-Fonden.
Af samme årsag har Erhvervsstyrelsen ikke fundet anledning til at foretage sig yderligere i forhold til aflønningen af Lars Munch.
I den anden ejerfond, Jyllands-Postens Fond, trak formand Jørgen Ejbøl sig ligeledes i maj, efter at det bl.a. var kommet frem, at han havde fået et honorar på 2,2 mio. kr. i forbindelse med sin 75-års fødselsdag.
Selv om han i første omgang afviste, at der var noget som helst at kritisere ved honoraret, valgte han efterfølgende at betale det tilbage på baggrund af juridisk rådgivning.
Erhvervsstyrelsen stemplede i sin afgørelse honoraret som klart i strid med erhvervsfondsloven.
Disclaimer: Finans er en del af JP/Politikens Erhvervsmedier under JP/Politikens Hus, men har redaktionel frihed til at dække JP/Politikens Hus som alle andre medievirksomheder.


