Matas-topchef udstationerede sig selv i Sverige efter storopkøb: "Uvurderligt"
I ni måneder rykkede Gregers Wedell-Wedellsborg kontorstolen til Stockholm for at komme tættere på nye markeder og kolleger.
Arlanda Lufthavn i Stockholm er blevet et nært bekendtskab for topchef i Matas Gregers Wedell-Wedellsborg det seneste år.
Siden den danske koncern sidste efterår officielt overtog den svenske kæde Kicks med 229 butikker i Sverige, Norge og Finland er turen til Matas hovedsæde i Allerød i Nordsjælland gået igennem security, paskontrol og toldfri butikker…





