Prissikkerhed er vendt tilbage: Et lager blev altafgørende for et tømrerfirma
Priserne har hoppet op og ned i flere år, og det har presset virksomheder til fingerspidserne. Nu tegnes der et nyt billede.
Bjarne Gottenborg leder ikke efter ordene, når han fortæller, hvordan de ustabile priser har påvirket hans tømrerfirma.
»Det har været brandhamrende hårdt. Priserne stak helt af, og det var meget usikkert at drive forretning. Især når man har givet faste priser og lavet kontrakter,« siger han.
Men efter flere år med utilregnelige priser er der godt nyt - både for tømrerfirmaet, andre virksomheder og forbrugere - viser en ny opgørelse.


