Danish Crown tager kinesisk storsatsning under lup: Nye fabrikker »ligger selvsagt ikke lige for«

En storsatsning på det kinesiske marked er langtfra gået som planlagt for Danish Crown, der igennem flere år har forsøgt at skabe et eksporteventyr i Kina med ambitioner om etablering af flere fabrikker og milliardomsætning.

Men projektet er gang på gang stødt ind i udfordringer.

Nu bekræfter Danish Crown over for Finans, at den kriseramte slagterigigant har taget den kinesiske forretning under lup og er i gang med at »analysere« satsningen.

»Vores forretning i Kina er et af flere områder i koncernen, som bestyrelsen og vores nye direktion lige nu er i fuld gang med at analysere strategisk,« skriver pressechef Jens Hansen i et svar til Finans.

Ifølge Jens Hansen ligger etablering af nye fabrikker i Kina »selvsagt ikke lige for,« men han oplyser, at det endnu er for tidligt at svare på yderligere spørgsmål om planerne.

To eksperter kalder Danish Crowns kinesiske satsning en decideret fejl, og de mener, at den kriseramte slagterigigant bør overveje at trække stikket på Kina – eller som minimum pause alle idéer om at ekspandere på det kinesiske marked.

»Alle ulykkerne i Danish Crowns nuværende situation begyndte der,« vurderer Palle Jakobsen, der er chefanalytiker hos Agrocom.dk, som følger landbrugets råvaremarkeder tæt.

Han mener, at den krise, som Danish Crown i øjeblikket befinder sig i, trækker tråde helt tilbage til beslutningen om at rykke ind på det kinesiske marked. Og at krisen samtidig kan tilbageføres til Ruslands invasion af Krim, der påvirkede den europæiske eksport til Rusland markant.

»Det satte gang i nye satsninger, og på næsten samme tid kom svinepest i Kina. Det førte straks til en storsatsning fra Danish Crown på det kinesiske marked med salg af svinekød til millioner af kinesiske forbrugere,« siger Palle Jakobsen.

Danish Crown brugte blandt andet omkring 400 mio. kr. på at opføre en ny fabrik i den kinesiske by Pinghu, der ligger cirka 100 kilometer fra Shanghai.

Fabrikken åbnede under stor bevågenhed i 2018. Allerede kort efter meldte slagterigiganten ud, at den havde sikret en kæmpeaftale med den kinesiske detailgigant Alibaba. Værdien af kontrakten lød på »minimum« 2,3 mia. kr.

»Alt udsolgt i Pinghu,« skrev Danish Crown derefter på forsiden af sit medlemsblad i november 2018, da aftalen med det Alibaba-ejede selskab Win-Chain blev offentliggjort.

Men i sommeren 2020 rev Danish Crown pludselig kontrakten over.

Win-Chain havde ikke aftaget i nærheden af de aftalte mængder, og selvom der lå »en klokkeklar kontrakt, gav det ikke mening at fortsætte samarbejdet,« lød det.

Finans har sendt flere spørgsmål til Danish Crown, men slagterikoncernen har ikke besvaret dem.

»Vi forventer at kunne give en mere præcis opdatering på det arbejde, når vi præsenterer vores årsregnskab i november,« skriver pressechef Jens Hansen i sit svar.

Siden skiftede koncernen spor. Danish Crown åbnede for, at den kinesiske forædlingsfabrik i Pinghu ikke kun tog imod dansk svinekød, men også kinesisk kød.

»I dag havde Danish Crown nok hellere været Kina foruden. Da selskabet gik ind i Kina, troede alle, at det var en god idé, og alle opfordrede jo til, at man skulle satse på Asien og Kina, fordi arbejdskraften var billigere, markedet voksede, og man åbnede op for eksport. Men set i bakspejlet var det en utroligt dårlig idé,« siger fødevareforsker Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

I de første år, efter at Danish Crown satsede på det kinesiske marked, ramte koncernen en guldåre.

Svinepesten i Kina havde kostet 200 mio. grise livet, og der var en stor efterspørgsel efter import af svinekød.

Men i 2021 var situationen en helt anden.

»Vi nåede aldrig at udnytte boomet i Kina til at opbygge den kapital, der skulle gøre det muligt at få sat fart i de strategiske ambitioner om mere forædling. Det er én ting, der virkelig ærgrer mig,« sagde den tidligere Danish Crown-topchef Jais Valeur til Jyllands-Posten i august.

Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet mener, at Danish Crown nu bør sætte bremsen i for yderligere ekspansion i Kina.

Han peger på, at Kina arbejder målrettet efter at blive uafhængig af fødevareimport og skabe egne værdimærker.

Det betyder samtidig, at Kina har en historik med at kopiere teknologien fra andre virksomheder, og den strategi har ramt Danish Crown, vurderer han.

»Det er en metode til at få teknologien overført, og når man så har det, kan man presse virksomhederne ud igen,« siger han.

»Så det er en blanding mellem ren og skær uheld – med blandt andet svinepest og covid-19, og fordi Danish Crown ligesom alle andre nok var lidt for naiv og troede, at Kina var et evigt voksende marked, og at de ville åbne op for udenlandske investeringer. Men det var bare ikke det, der var Kinas plan,« siger han.

Ifølge chefanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom.dk er det netop Danish Crowns største problem, at Kina har en stor interesse i at gøre sig uafhængig af fødevareimport.

Han understreger dog, at der sandsynligvis samtidig er truffet andre beslutninger undervejs hos Danish Crown, som heller ikke har gjort tingene bedre for koncernen og dansk svinekødseksport generelt.

»Men selskabet var havnet der under alle omstændigheder, uanset hvem der havde stået i spidsen for selskabet. Lige nu er der stigende eksport og produktion af svinekød i Brasilien, Rusland og andre lande, så det bliver svært at holde fart i eksport uden for Europa for de danske slagterier,« siger Palle Jakobsen.

»Så opgaven er at få kødet kanaliseret ind på det europæiske marked. I den sammenhæng er det på den længere bane en kæmpefordel, at svineproduktionen nu falder i lande som Spanien og Tyskland,« tilføjer han.

Danish Crown har ikke svaret på Finans’ spørgsmål om, hvorvidt slagterikoncernen fortsat arbejder med en strategi om at udvide forretningen i Kina, som det tidligere har været på tegnebrættet.

I sidste uge offentliggjorde Danske Bank en ny analyse, der viser, at de danske svinebønder samtidig kan blive ramt af en toldkrig mellem EU og Kina.

De kinesiske myndigheder undersøger i øjeblikket, om blandt andre Danish Crown har dumpet priserne på svinekød på grund af EU’s landbrugsstøtte, og om det skal føre til nye toldsatser. Det skete som et direkte modsvar på en mulig straftold fra EU mod Kina.

Og da Danmark er EU’s tredjestørste eksportør af svinekød til Kina, kan toldkrigen ende med at få konsekvenser for danske svineproducenter.

»Hvis prisen på dansk svinekød pludselig bliver højere i Kina, og der samtidig ligger svinekød fra Brasilien eller USA, som er relativt ens, ved siden af det danske kød i køledisken, så vil forbrugere som oftest vælge det billigere alternativ. Og det kan selvfølgelig ramme den danske eksport til Kina,« siger Rune Thyge Johansen, der er analytiker hos Danske Bank.