Danish Crown kæmper for at skaffe flere grise til slagterierne
Den kriseramte slagterikoncern vil belønne danske landmænd, som øger produktionen af grise og dermed sikrer flere råvarer.
Kriseramte Danish Crown har hårdt brug for flere råvarer til slagtning. Derfor vil den landmandsejede kødkoncern nu belønne danske leverandører, som øger produktionen af grise hjemme på bedrifterne.
Målet med et økonomisk tillæg er at skaffe min. 250.000 flere grise i det igangværende regnskabsår 2024/25. I fjor slagtede Danish Crown ca. 10 mio. grise.

