Danske Advokater sender bredside mod Kammeradvokaten omkring dygtighed
Kammeradvokaten, der har forladt brancheorganisationen, afviser påstand om ”ubegrænsede ressourcer” og forklarer høj medholdsprocent med omhyggelig sagsudvælgelse.
Den afgående adm. direktør hos Danske Advokater, Paul Mollerup, sender endnu en stikpille afsted mod Kammeradvokaten og den ordning med staten, som er omdiskuteret.
I et blogindlæg på brancheorganisationens hjemmeside udfordrer han på hypotetisk vis antagelsen om, at Kammeradvokatens høje succesrate i retssager skyldes advokaternes dygtighed og kvalitet.


