Prisen på Arabica-bønner er det højeste i næsten 50 år
Prisen på Arabica-bønner har nået det højeste niveau siden 1977.
Det fremgår af priser fra børsen i New York onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.
Nyhedsbureauet NTB skriver, at et kilo Arabica-bønner koster syv dollar onsdag. Det svarer til cirka 50 danske kroner.
Prisstigningen skyldes ifølge AFP frygten for, at tørke i Brasilien kan påvirke kaffehøsten i 2025 og 2026.
Brasilien er verdens største producent af kaffe.


