Ejendomskoncern stirrer ind i massiv skattestigning efter skæve vurderinger: »Det rammer også virksomhederne, der lejer«
Flere skæve ejendomsvurderinger er ifølge økonomidirektør med til at presse Rent Estates skatteregning i vejret med over 60 pct. Regningen vil fremover dryppe ud til selskabets mange erhvervslejere – og ifølge to af landets største erhvervsorganisationer vil det næppe stoppe her.
Når vurderinger af erhvervsejendomme i hobetal rammer forbi med hundredvis af procent, er det langt fra kun dårligt nyt for ejerne.
I praksis vil de skæve grundvurderinger i lige så høj grad få konsekvenser for lejerne i dansk erhvervsliv.



