Trods udfordrende markeder: Velhaverfamilie lægger halv mia. kr. til formuen
Familien Kjær står bag AVK Holding, der i sidste regnskabsår tjente 501 mio. kr. efter skat.
En af landets rigeste familier er blevet godt en halv milliard kroner rigere.
Familien Kjærs holdingselskab, AVK Holding A/S, tjente 501 mio. kr. efter skat i det seneste regnskabsår, hvor omsætningen akkurat passerede 9 mia. kr. Resultatet kom i hus trods udfordrende markeder. Det fremgår af årsregnskabet for 2023/24, som blev offentliggjort mandag.

