DR har sat jagten ind på den gode chef – og de er kommet forrygende fra start
Er "Cheferne – Jagten på talentet" værd at bruge tid på? Ja, det er den, hvis man skal tro ledelsesekspert Louise Orbesen, der er vældig begejstret og giver den seks stjerner. Ideen er god, formatet er underholdende, og så er programmet godt castet. Og vigtigst, man lærer noget om ledelse ved at se det, lyder skudsmålet.
»Dårlig ledelse kan være med til at nedbryde mennesker.«
Det er blevet 2025, nytårsklokkerne har ringet, og DR har valgt at starte året med at sætte god ledelse til debat. Det gør man på den helt store klinge og på alle platforme i både lyd, tekst og billeder.
Som det første har de sat jagten ind på at finde de talenter, der kan blive fremtidens ledere…


