Carlsberg-aktie er slået årevis tilbage: Det er ikke tilfredsstillende
Kursudviklingen i bryggeriet har de senere år bevæget sig i en utilfredsstillende retning. Det er konklusionen fra en række aktionærer, der har set med, mens aktien er dykket til 2017-niveau. I år skal eksamen stå.
Carlsberg har ikke leveret tilfredsstillende på aktieafkastet.
Det er meldingen fra en række aktionærer, der i den spæde start af 2025 fra sidelinjen har set bryggeriets aktie falde tilbage til det laveste niveau siden 2017.
»I udgangspunktet er det ikke en tilfredsstillende kursudvikling,« siger Mikael Bak, der er adm. direktør i Dansk Aktionærforening.

