Tilsyn går ind i sag om Biocircs milliongaver til kommuner
Flere eksperter har rejst tvivl om lovligheden af BioCircs løfter om millionfonde til kommuner. Nu bliver sagen undersøgt af tilsyn.
Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne, går nu ind i sagen om Biocircs løfter om trecifrede millionbeløb til de kommuner, hvor virksomheden vil etablere energiparker.
Finans har tidligere beskrevet, hvordan Biocirc vil investere milliarder i at etablere energiparker i bl.a. Viborg, Skive, Jammerbugt og Vesthimmerlands kommuner.
Det gør de med løfter om bl.a. trecifrede millionbeløb til almennyttige fonde, som kan finansiere kommunale anlægsbyggerier uden om anlægsloftet.
Flere eksperter har rejst tvivl om lovligheden af modellen, og nu har Ankestyrelsen henvendt sig til Viborg Kommune med henblik på at undersøge sagen.
Det bekræfter Viborg Kommune selv, og kommunen har udleveret Ankestyrelsens skrivelse til Finans.
Finans erfarer, at også andre kommuner er i søgelyset i forbindelse med deres håndtering af energiprojekter, som ikke har relation til Biocirc. Det gælder f.eks. Esbjerg, der bekræfter at have modtaget en henvendelse, og som - ligesom Viborg - afviser, at der er noget at komme efter.
Skrivelsen til Viborg Kommune er dateret den 21. januar 2025, men det fremgår, at sagen udspringer af en henvendelse fra energivirksomhedernes brancheorgan, Green Power Denmark, helt tilbage fra april 2023.
Dengang gjorde organisationen styrelsen opmærksom på en stribe eksempler i pressen på kommuner, der stillede særlige krav i forbindelse med godkendelser af energiprojekter.
Et af eksemplerne var Biocircs projektbeskrivelse til Viborg Kommune, hvoraf det fremgik, at der skulle etableres en fond med bestyrelsesmedlemmer udpeget af byrådet og med det formål at finansiere kommunale anlæg.
»Vi kan konstatere, at der har udviklet sig vidt forskellig godkendelsespraksis i kommunerne, hvilket gør det vanskeligt for både os og vores medlemmer at agere. Vi kan også være bekymrede for, om praksis er fuldt ud inden for de lovgivningsmæssige rammer,« skrev Green Power Denmark, der også oplistede eksempler fra bl.a. Tønder, Esbjerg og Hjørring.
Ankestyrelsen undersøgte i første omgang sagen fra Tønder, hvor kommunen bl.a. havde opfordret projektansøgere til at svare på, om de ville betale penge ind til en almennyttig fond oprettet af kommunen og i givet fald hvor meget.
I juni 2024 konkluderede styrelsen, at Tønder Kommunes praksis var i strid med loven, men først nu lægger Ankestyrelsen altså an til at undersøge Viborg-sagen og flere andre.
I skrivelsen til Viborg henviser Ankestyrelsen bl.a. til en kommende vejledning om lovlige hensyn ved kommuners planlægning af vedvarende energianlæg.
Vejledningen blev sendt i høring af Plan- og Landdistriktsstyrelsen i efteråret, og heraf fremgik det, at »rene kommunaløkonomiske interesser ikke er et sagligt hensyn efter planloven«.
»Opstillers villighed til at betale til kommunen eller til en almennyttig fond oprettet af kommunen eller lignende er således ikke et planlægningsmæssigt relevant og lovligt hensyn,« hed det i høringsudkastet.
Den endelige vejledning er ikke offentliggjort endnu, men det bliver den formentlig inden udgangen af marts, oplyser Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
I henvendelsen til Viborg Kommune skriver Ankestyrelsen:
»Vi kan oplyse, at vi forventer at bede byrådet i Viborg Kommune om en udtalelse, når vejledningen offentliggøres.«
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Ankestyrelsen, men i Green Power Denmark siger politisk direktør Thomas Aarestrup Jepsen, at han tager styrelsens seneste skridt til efterretning.
»Vi har ikke noget særskilt ønske om, at specifikke kommuner skal undersøges. Vi har blot et ønske om, at der kommer klarhed om reglerne, så alle agerer på lige vilkår,« siger han.
Viborg Kommune afviser i et kortfattet skriftligt svar, at kommunen har gjort noget ulovligt, og at den nu afventer en evt. anmodning fra Ankestyrelsen.
Det hører med til historien, at Green Power Denmark i sin henvendelse til Ankestyrelsen i 2023 gengav det som et krav, at der skulle etableres en fond, men borgmester Ulrik Wilbek (V) har i et tidligere interview med Finans påpeget, at det var Biocircs egen idé at oprette en almennyttig fond med 200-300 mio. kr.
Og selv om oplægget fra Biocirc var, at fondens bestyrelse skulle udpeges af byrådet, så afviste Wilbek, at byrådet nogensinde vil få noget med fonden at gøre.
Fonden havde heller ingen som helst betydning haft, da byrådet besluttede at arbejde videre med Biocircs ansøgning, fastslog han.
Da politikerne i Viborg i juni 2022 skulle behandle Biocircs indledende ansøgning, blev fonden nævnt i materialet fra forvaltningen, der anbefalede politikerne at godkende, at forvaltningen »arbejder videre med og prioriterer en kommende ansøgning« fra Biocirc.
»En del af overskuddet fra selskabet overføres til fonden, hvis formål vil være at opføre større anlægsaktiver, f.eks. sportshaller, parker osv., som overdrages til Viborg Kommune,« lød det.
I september fik Viborg og Vesthimmerlands Kommune udarbejdet et juridisk notat hos advokatfirmaet Horten, der konkluderede, at det vil være »magtfordrejning« at tillægge en almennyttig fond betydning under sagsbehandlingen, og fonden forsvandt senere ud af Biocircs ansøgning.
Virksomheden har dog ikke droppet sine planer om almennyttige fonde. Så sent som i juni 2024 fremhævede Biocirc på et borgermøde en fond med op til 200 mio. kr. som en af flere fordele ved at få Biocirc som nabo.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Biocircs direktør Bertel Maigaard.
