Fortsæt til indhold

180.000 butiksansatte kan se frem til lønstigninger og mere fleksibilitet

HK Handel og Dansk Erhverv har fredag præsenteret en ny treårig overenskomstaftale for de butiksansatte.

180.000 butiksansatte har fredag fået ny overenskomst. Foto: Thomas Lekfeldt
Erhverv

Dansk Erhverv og HK Handel er blevet enige om en ny overenskomst for 180.000 butiksansatte.

Finans giver dig her overblikket over den nye overenskomst.

Aftalen: Der er tale om en treårig overenskomst, der indebærer:

  • At butiksansatte på mindstebetaling, når overenskomsten om tre år er fuldt indfaset, får en lønstigning på 1.723 kr. Det svarer til en stigning i mindstelønnen svarende til 601 kr. om måneden per 1. maj 2025 og yderligere 561 kr. per 1. marts 2026 og 2027.
  • At ansatte, der ikke afholder deres fem feriefridage, automatisk bliver økonomisk kompenseret, hvor de før skulle ansøge om udbetaling.
  • At fritvalgskontoen stiger fra 9 til 11 pct. Den første stigning på 1 pct. sker i 2026, hvorefter der bliver lagt yderligere 1 pct. på i 2027. Medarbejderne får ydermere nye rettigheder til at bruge opsparede midler på deres fritvalgskonto, nemlig på at holde fri ved barns tredje sygedag, to årlige børnebørns-omsorgsdage samt retten til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer.
  • At arbejdsgivernes indbetaling til de ansattes pension stiger med 1 pct.
  • At forskudstillæggene stiger med 10,9 pct.
  • At arbejdsmiljørepræsentanter fremover får et årligt vederlag på 9.000 kr. for deres arbejde, hvis de er medlem af HK Handel.
  • At elever i løbet af overenskomstperioden kan se frem til en lønstigning på i alt 11,4 pct.

Hvad betyder det: Overenskomsten ligger i tråd med den aftale, der for få uger siden faldt på plads i industrien, det såkaldte gennembrudsforlig,…

Artiklens emner
Overenskomst
Dansk Erhverv