Lars Sandahl Sørensen frygter for Danmarks sikkerhed: »Vi mangler en orkesterleder«

Det er et dystert budskab, der fylder rummet, da Lars Sandahl Sørensen sætter sig.

Men hvis der ikke snart tages et markant livtag med den helt grundlæggende beredskabstankegang i Danmark, kan det få potentielt omfattende konsekvenser.

»Allerede for to år siden begyndte vi at sige, at det var nødvendigt med et styrket beredskab i Danmark,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Dengang havde den russiske invasion af Ukraine på rekordtid sat den sikkerheds- og geopolitiske situation på den anden ende. En situation, de færreste havde forventet.

»På det tidspunkt havde vi ikke sovet i timen, men nu er vi to år down the line. Og snorkeriet er i fuld gang,« siger Lars Sandahl Sørensen.

»Vi bruger astronomiske milliardbeløb på krudt og kugler, men vi er også nødt til at kunne passe på os selv.«

Den kontante advarsel fra en af erhvervslivets førstemænd kommer, mens dansk erhvervsliv de senere år har måttet forholde sig til stadig mere komplekse trusler fra udlandet.

Blandt de overvejende finder man et Rusland, der ifølge de danske efterretningstjenester PET og FE aktivt planlægger mulig sabotage mod dansk kritisk infrastruktur, ligesom det vurderes, at der er en større risikovillighed, når det gælder brugen af hybride angreb som industrispionage, attentater og forsøg på at ramme energiforsyningen.

Truslen, som ministeren for beredskab og samfundssikkerhed Torsten Schack Pedersen (V) formulerede det for nylig, er ikke teoretisk – men virkelig.

Da analyseselskabet Epinion i begyndelsen af marts gennemførte en rundspørge for DI, var ministeren langtfra ene om den vurdering. Oven på flere år med suspekte kabeloverskæringer, bølger af hackerangreb og geopolitisk uro mente 56 pct. af de ca. 4.500 adspurgte respondenter, at vi som samfund ikke gør nok i Danmark for at beskytte os mod hybride trusler.

For Lars Sandahl Sørensen, der repræsenterer mere end 20.000 danske virksomheder med samlet rundt regnet 1 mio. årsværk, giver undersøgelsen stof til eftertanke.

»Jeg har aldrig været i en situation, hvor der bliver sat så meget pres på alvoren af en sikkerhedspolitisk situation,« siger han.

Når han ser på den geopolitiske udvikling, er der i hans optik heller ingen udsigt til, at hverken danskerne eller danske virksomheder kan forvente en mindre usikker fremtid. Oplevelsen er i stedet en ny normal, som dansk erhvervsliv vil skulle agere inden for.

Af samme grund er det nuværende dødvande i forhold til en reel opbygning af beredskaber i tilfælde af krig, kriser eller kritiske forsyningsafbrydelser så meget desto mere nødvendigt.

Selv skitserer DI-topchefen den planlægning med en række retoriske spørgsmål:

Hvem kan bidrage med medicin, fødevarer, logistik til det lokale sygehus med kort varsel? Hvem har generatorkapacitet til et plejehjem? Hvem har ingeniørkapaciteten til at sikre rent drikkevand?

Og hvem kan stille inden for fire timer?

Lars Sandahl Sørensen taler i et tempo, som om spørgerækken ikke kan komme ud hurtigt nok. De har det til fælles, at alle spørgsmålene i dag dør ud, når man stiller dem offentligt. De ender i en »sort boks«, som han selv formulerer det.

»Lige nu er der ingen at kontakte,« siger Lars Sandahl Sørensen.

»Vi har virksomheder, som gerne vil hjælpe. Vi har Virksomhedsberedskabet (medlemsnetværk af danske virksomheder, der arbejder med krisekoordinering, red.), men når det gælder myndighederne, er der ingen klarhed om strukturen, systemet, eller hvem vi går til.«

I mellemtiden har den danske erhvervsorganisation begyndt at tage sagen i egen hånd. Blandt tiltagene er udviklingen af værktøjer til f.eks. sårbarhedsanalyser i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, rettet mod små og mellemstore virksomheder med målsætninger om bl.a. at gøre erhvervslivet til mindre attraktive mål for hybride angreb.

Civile forsvarslinjer og beredskaber er langtfra et ubeskrevet blad i Norden. Tankegangen – også kendt som »totalforsvaret« – var generelt fremherskende under den kolde krig, men er i Danmark siden faldet i baggrunden.

Den lever dog fortsat i flere nordiske søsterlande, herunder Finland, Norge og Sverige, hvor man aktivt arbejder med at samtænke og koordinere ressourcer mellem forsvaret, civilsamfundet og erhvervslivet i tilfælde af kriser og katastrofer.

Lande, bemærker Lars Sandahl Sørensen, som med andre russiske frontlinjestater har til fælles, at de har »mærket truslen« fra en tilværelse præget af Ruslands skygger.

På det seneste har Lars Sandahl Sørensen talt mere med sine norske og finske modparter.

Et fuldt totalforsvar, der vil indebære mulige invasionsscenarier af Danmark, er endnu ikke nødvendigt, understreger topchefen – men dele bør i hans optik få en renæssance. Udviklingen af klare køreplaner i en samfundskrise er nødvendig. Det samme gælder kurser, træning, klare kommunikationslinjer og et generelt tættere samspil med myndighederne.

»I Norge er der en klar ansvars- og mandatfordeling, mens man i Finland laver øvelser 3-4 gange årligt,« opsummerer Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:

»Vi mangler en orkesterleder med et klart mandat på både det strategiske og det operationelle niveau – som får samarbejdet mellem myndigheder og erhvervslivet til at spille sammen som en orkester.«

Han ønsker i dag ikke at gisne om, præcis hvem en eventuel orkesterleder bør være, men ser opgaven bedst forankret hos en dansk myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

»Rigtig mange – herunder regeringen – er med på, at situationen er superalvorlig. Men udover at preppe til tre dage og passe på cyberangreb, er folk jo i total vildrede,« konstaterer Lars Sandahl Sørensen med en let opgivende mine.

Energibranchen har tidligere åbnet for et mere etableret samarbejde med Nato i forhold til f.eks. sensormålinger. Kan du se dansk erhvervsliv over en bred kam indgå i den type sikkerhedssamarbejde som led i et beredskab?

»Generelt kan man sige, at jo flere øjne - eller sensorer - vi har ude, des bedre. I den sammenhæng er virksomhederne et logisk sted at kigge hen. Men et eventuelt samarbejde vil afhænge af, hvilke myndigheder oplysningerne afleveres hos - og i den sammenhæng vil vi nok se mod Danmark,« svarer Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:

»Men inden da handler det om, at vi skal vide, hvem vi skal kontakte.«

At etablere og vedligeholde et beredskab, som du skitserer, lyder som en dyr øvelse. Er jeres medlemsvirksomheder parat til selv at betale det nødvendige for at opretholde det?

»Det kommer til at koste rigtig, rigtig mange penge for samfundet, og det kommer til at koste rigtig, rigtig mange penge for virksomhederne, men det er en pris, som vi er nødt til at betale alle sammen,« svarer Lars Sandahl Sørensen.

Efter i flere år at have siddet i venteposition ser den danske DI-topchef fortsat de bedste muligheder gennem et parløb med regeringen og de relevante myndigheder.

Han lægger dog ikke skjul på, at »ivrigheden for at hjælpe nu nærmer sig frustration«.