Norlys' energihandlere slår et sjældent hul i jorden
Direktør Anders Bauditz fra Norlys Energy Trading fortryder, at virksomheden ikke garderede sig mod tab på gaskontrakter i 2022. Selskabet tabte 338 mio. kr. før skat i 2024.
I en branche, hvor det er sjældent at lave underskud, er det lykkedes for Norlys’ energihandlere at slå et ordentligt hul i jorden.
Energihandlerne arbejder i datterselskabet Norlys Energy Trading i Aalborg, og her har de landet et underskud for 2024 på 338 mio. kr. før skat.
Resultatet skal ses i lyset af, at selskabet blot to år tidligere tjente over 4 mia. kr. før skat.

