Danmarks nye ombudsmand vil ses og høres: »Jeg skal være en slags borgerens beskytter«
Et blytungt juridisk CV har ført Christian Lundblad hele vejen til en stilling, ”man ikke tør drømme om.” Han sætter over for AdvokatWatch for første gang ord på sin nye rolle som ombudsmand.
Med hjemmevante skridt bevæger Christian Lundblad sig over gårdspladsen ved den gamle domsbygning på Howitzvej på Frederiksberg.
Han fisker et nøglekort op af lommen og går i retning mod indgangen på den røde murstensbygning.
Retten på Frederiksberg er et arkitektonisk overflødighedshorn fra 1921 med slyngplanter, der slikker op ad facaden, kolonnader,…


