Fortsæt til indhold

Den kommende uge: Her er dine fikspunkter i nyhedsstrømmen

Uge 20

I den kommende uge aflægger Københavns Lufthavne kvartalsregnskab. Foto: Thomas Lekfeldt
Erhverv
Redaktionen

I den kommende uge kan vi se frem til en række kvartalsregnskaber fra stor, danske virksomheder.

Samtidig lander inflationstal fra en række europæiske lande.

På Finans glæder vi os til at forsyne dig med nyheder, perspektiv og analyse fra den kommende uge i erhvervslivet.

Mandag d. 12. maj

  • Erhverv: NTG kommer med regnskab for 1. kvartal.
  • Udenlandsk erhverv: Suzuki kommer med årsregnskab. Unicredit kommer med regnskab for 1. kvartal.
  • Økonomi: Danmarks Statistik udgiver ledighedsindikatoren for april.
  • Indland: Velux åbner officielt virksomhedens nye forsknings- og udviklingscenter LKR Innovation House.
  • Udland: Eurogruppens finansministre holder møde.

Tirsdag d. 13. maj

  • Erhverv: Nilfisk Holding, DLH, Københavns Lufthavne og Grønlandsbanken kommer med regnskaber for 1. kvartal. RTX kommer med regnskab for 2. kvartal, og Dantax kommer med regnskab for 3. kvartal.
  • Udenlandsk erhverv: Bayer kommer med regnskab for 1. kvartal, mens Nissan kommer med årsregnskab.
  • Statistik: Danmarks Statistik udgiver tal for antallet af nyregistrerede motorkøretøjer i april og tal for ejerskab af landbrugsjord i 2023.
  • Udenlandsk økonomi: USA offentliggør forbrugerprisindekset CPI for april.
  • Indland: European Energy og Mitsui indvier verdens største kommercielle e-metanolanlæg.
  • Krimi: Østre Landsret behandler en ankesag om DLA Piper og en tidligere partner, der skal betale 4,4 millioner kroner til konkursboet efter V2C, relateret til en bestikkelsessag ved et milliardbyggeri i Københavns Nordhavn.
  • Udland: Donald Trump begynder en rundrejse til Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. EU’s råd for økonomi og finans holder møde.

Onsdag d. 14. maj

  • Erhverv: Djurslands Bank, Scandinavian Tobacco Group og FLSmidth kommer med regnskaber for 1. kvartal. Rias kommer med regnskab for 2. kvartal.
  • Udenlandsk erhverv: Porsche og Telefonica kommer med regnskaber for 1. kvartal. TUI kommer med halvårsregnskab. Burberry, Alstom og Sony kommer med årsregnskaber.
  • Økonomi: Danmarks Statistisk udgiver tal for skibsfart i 2024.
  • Udenlandsk økonomi: Tyskland og Spanien kommer med inflationstal for april. USA kommer med tal for olielagre i uge 19. Japan kommer med producentpriser for april.
  • Politik: Finansudvalget har finansminister Nicolai Wammen (S) i åbent samråd om råderummets størrelse og den finanspolitiske holdbarhed.
  • Udland: Europa-Kommissionen ventes at stemme om at indføre told på billig russisk gødning.

Torsdag d. 15. maj

  • Erhverv: Blue Vision og Nilfisk kommer med regnskaber for 1. kvartal.
  • Udenlandsk Erhverv: Allianz, Walmart, KBC og Engie kommer med regnskaber for 1. kvartal. Deere og Siemens kommer med halvårsregnskaber.
  • Økonomi: Boligsiden offentliggør tal for boligprisernes udvikling i april.
  • Udenlandsk økonomi: Frankrig kommer med inflationstal for april.
  • Udland: EU’s råd for udenrigsanliggender holder møde om handel. Repræsentanter fra Kina og Frankrig holder et økonomisk dialogmøde i Frankrig.

Fredag d. 16. maj

Artiklens emner
Økonomiske nøgletal
Regnskaber