Fortsæt til indhold

Han blev kaldt "bogholderen": Nu er Jens Lund DSV's stærke mand

DSV's køb af DB Schenker er kronen på værket for topchef Jens Lund. Finans tegner et portræt af den stærke leder af verdens største logistikselskab.

Erhverv

Leif Tullberg husker, at der blev meget stille i DSV’s ledergruppe, da det blev annonceret, at koncernen ville ansætte Jens Lund.

»I vores branche siger man, at virksomheder ikke skal drives af bogholdere, men man kan sgu heller ikke drive dem uden,« fortæller den i dag 79-årige stifter af DSV.

Jens Lund blev ansat som CFO i 2002, og efter mange års tjeneste rykkede han sidste år helt til tops og erstattede topchef Jens Bjørn Andersen, der uventet blev skubbet ud af virksomheden.

Med det netop gennemførte køb af DB Schenker er DSV blevet en af verdens største logistikvirksomheder.

Opkøbet er kronen på værket for Jens Lund, der ifølge DSV’s næstformand, Jørgen Møller, har spillet en helt afgørende rolle i virksomhedens vilde vækstrejse.

Han bliver dog også beskrevet som en leder med en særdeles kontant stil, grænsende til det koleriske og brutale, når han taber tålmodigheden med sine omgivelser eller får kritik, han er uenig i.

Finans tegner her et portræt af direktøren, der fik sit kongedømme efter en proces, der efterfølgende blev betegnet som utilstrækkelig.

Artiklens emner
Transport og Logistik
DSV