Det dyreste regnvejr nogensinde: Hovedstaden blev på få timer omdannet til et soppebassin

Lørdag den 2. juli 2011 var Axel Onsberg Petersen inde at grille hos naboen hjemme i Allerød. Vejret var dejligt.

Blot 30 km derfra var én af de vildeste – og dyreste – vejrbegivenheder i nyere tid i fuld gang med at udvikle sig. Vandet væltede ned og forvandlede Danmarks hovedstad til ét stort badebassin.

I løbet af et par timer faldt der – ifølge en ny rapport fra DMI – mange steder i omegnen af 100-150 mm regn – langt mere end de ”normale” 65,8 mm, der ifølge den såkaldte klimanormal kommer i Danmark i hele juli måned.

Skaderne var omfattende. Ikke mindst i området omkring DMI’s daværende hovedsæde på Lyngbyvej i det nordlige København. Her strandede adskillige biler, da vejene blev sat massivt under vand. På en S-togsstation fossede vandet op ad trapperne som en ren flodbølge.

Kloakkerne og afløbssystemerne i København var slet ikke bygget til at håndtere de enorme mængder vand, så en blanding af regnvand og ildelugtende spildevand oversvømmede gader, veje, tunneller, kældre og haver mange steder.

Kaldt på arbejde

Næste morgen blev Axel Onsberg Petersen kaldt på arbejde. Han er teamleder hos Banedanmark og blev sendt ind til København, hvor opgaven var at få trafikken med tog og S-tog til at køre igen. Køreledninger var sat under vand, it var smadret af vandet, tunneller var oversvømmet, og hele togdriften lagt ned.

En af de helt store opgaver lå ved Svanemøllen ca. 1 km fra DMI’s hovedsæde.

»Vi skulle først og fremmest finde ud af, hvordan vi kunne få vandet væk, og hvor vi skulle pumpe det hen? Vi kunne ikke bare pumpe vandet ud på gaden, og der var også noget omkring havnemiljøet. Samtidig var det en udfordring at finde maskiner og pumper, da vi jo ikke var de eneste, der skulle have pumpet vand væk,« fortæller Axel Onsberg Petersen.

Både Beredskabsstyrelsen og en pumpe, der blev hentet i Slagelse, måtte hjælpe.

Og så kunne det endda være gået langt værre.

»Vi havde nogle serverrum i vores gamle hovedsæde – hvis de var blevet oversvømmet, ville det være gået helt galt,« lyder det fra Axel Onsberg Petersen.

Han har arbejdet hos DSB og Banedanmark siden 1989. Hændelsen denne dag i juli 2011 er noget af det mest voldsomme, han har oplevet.

Indtil 2011 var det især kraftige storme, der kostede Danmark dyrt. Men siden 2011 har det især været oversvømmelser.

DMI har lavet en liste over nogle af de vildeste vejrhændelser siden 2011. På DMI’s liste står skybruddet i København øverst. Regningen løb ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension op i 6,2 mia. kr. – alene den del, som forsikringsselskaberne har stået for.

Samtidig blev der sat gang i en klimatilpasning af Danmarks hovedstad, der koster mange miliarder kroner.

Oversvømmet af fjorden

I 2013 var det især det nordlige Sjælland og Roskilde Fjord, der blev hårdt ramt.

Stormen Bodil kom i december med kraftig vind fra nordvest og pressede masser af vand ind i Roskilde Fjord. Bl.a. Vikingeskibsmuseet i Roskilde var truet af vandet, der stod i to meters højde. Området Jyllinge Nordmark blev særlig hårdt ramt, og ca. 600 familier mistede her deres hjem. Siden har beboerne kæmpet for at få etableret et dige.

Stormen og de efterfølgende stormskader er med til at gøre 2013 til det næstdyreste år for Naturskaderådet. Rådet udbetalte i 2013 mere end trekvart mia. kr. i stormflodserstatning. Stormen i 2013 er dog ikke med på DMI’s liste.

Det er til gengæld begivenheder i 2015. Her blev Danmark i januar ramt af to storme på to døgn.

De to storme, der begge kom fra vest, fik navnene Dagmar og Egon. Først blev der oversvømmelser langs dele af den jyske vestkyst, i Limfjorden og det nordlige Sjælland inkl. Roskilde Fjord og Isefjorden. Den første storm, Dagmar, pressede store mængder havvand ind i Limfjorden og de indre farvande – og inden vandet var trukket væk, kom næste storm, Egon, med nye vandmængder.

Det gav store oversvømmelser i en del byer.

I oktober 2023 var det hele østersøkysten, der blev ramt af stormflod. Fra den 19. til den 22. oktober betød flere dages kraftig vestenvind, at der var masser af vand i hele Østersøen. Så meget vand, at det alene hævede vandstanden 40 cm.

Det blev fulgt af et lavtrykssystem, der fra Storbritannien kom med stormende kuling og vindstød af stærk storm samt høje bølger. Desuden kom der store mængder regn. Flere steder førte meget regn til ”bagvand” fra vandløb og lavninger i terrænet, så vandet både kom fra vandløb og fra havet.

Efter stormfloden blev der anmeldt skader til Naturskaderrådet for 1,2 mia. kr. – det endte med en udbetaling i 2013 på 1,085 mia. kr. – den største udbetaling nogensinde.

I januar 2024 vendte vandet tilbage til bl.a. Lolland og Falster. Her blev der sat nedbørsrekord med mest nedbør nogensinde på en januardag med over 50 mm. Stormfloden ramte også bl.a. Køge Bugt og Præstø Bugt.