Fortsæt til indhold

Boeing genstarter leverancer af fly til Kina efter toldpause

Flyproducenten Boeing har genstartet leverancerne af kommercielle fly til Kina, efter at de blev sat helt i stå oven på toldkrigens kraftige acceleration i starten af april.

Erhverv
MarketWire

Det skriver Bloomberg News, der henviser til data fra Flightradar 24.

I midten af maj løftede de kinesiske myndigheder et forbud til de kinesiske luftfartsselskaber mod at tage i mod amerikansk producerede fly. Det skete, efter at de stærkt forhøjde toldsatser på kinesiske varer fra amerikansk side blev sat på pause for at gøre plads til forhandlinger.