Hurtigt overblik: Her er morgenens vigtigste erhvervshistorier i aviserne
Her er, hvad de danske og internationale erhvervsaviser bringer i dag:
BØRSEN
BANKBOSS HAR FORBEREDT SIG PÅ AT SKULLE I FÆNGSEL
Den tidligere topchef hos Swedbank, Birgitte Bonnesen, har siden hun blev idømt en fængselsdom for groft bedrageri kæmpet for at blive frikendt. Hun har sammen med sin advokat ansøgt om at anke dommen fra den svenske landsret. (Side 2)
REGERINGEN VIL SPARE MILLIARDBELØB PÅ ADMINISTRATION
Regeringen har lanceret en ny plan for at skære 5,5 mia. kr. i statens bureaukrati frem mod 2030. Besparelserne skal findes i Politiet og Forsvaret, og de skal skabe et rum til at prioritere nye opgaver, som er til gavn for borgerne. (Side 4)
ANSATTE FORTÆLLER OM BRUTAL DSV-TOPCHEF
Børsen kan på baggrund af beretninger fra nuværende og tidligere ansatte hos DSV fortælle om en hård kultur på arbejdspladsen. Der er tale om verbale overfald, næveslag i vægge og borde og udskamning af ansatte foran kollegaer. (Forside + side 6-7)
LAGKAGEHUSET TABER 94 MIO. KR.
Bagerkæden Lagkagehuset lander endnu et stort millionunderskud siden to kapitalfonde opkøbte kæden i 2017. Den forholdsvis nye direktør, Joachim Knudsen, forventer dog at vende otte års tab til en positiv bundlinje næste år. (Side 11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
ARLA ER TÆT PÅ AT BLIVE EUROPAS STØRSTE MEJERIKONCERN
Efter en afstemning onsdag blandt andelsejerne i Arla og tyske DMK står det klart, at storfusionen mellem de to selskaber bliver godkendt. Tilsammen vil DMK og Arla tælle cirka 12.000 landmænd og nå en omsætning på 140 mia. kr. (Side 2)
VIRKSOMHEDER KRÆVER KLARERE RAMMER FOR BRUG AF KINESISK OVERVÅGNINGSUDSTYR
Dansk Industri oplever, at efterspørgslen på klare retningslinjer for kinesisk overvågningsteknologi fylder mere for danske virksomheder. Interessen blandt virksomhederne er kommet, efter at Finans for nyligt kunne beskrive, at DTU bruger overvågningsudstyr fra flere kinesiske firmaer. (Side 8)
BERLINGSKE BUSINESS
EKSPERTER FORUDSER TRE SIKRE INVESTERINGER I EN KRISETID
Aktiemarkedets reaktion på spændinger i Mellemøsten har indtil videre været afdæmpet, men det kan hurtigt ændre sig. Flere eksperter mener, at energiaktier, amerikanske forsvarsaktier og investeringer i guld særligt vil kunne klare sig bedre end resten af markedet. (Side 11)
BLÅ PARTIER KRITISERER REGERINGENS NYE PLAN
Den blå opposition mener, at planen for statens bureaukrati kommer for sent og skærer for lidt. De blå partier kritiserer planen for at være uambitiøs og utroværdig. (Side 6)
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
PRÆSIDENT TRUMP AFVEJER MULIGHED FOR MILITÆR OPERATION
Spekulationen om hvorvidt USA vil involvere sig militært i Iran-konflikten svirrer stadig. Præsident Trump holder forsat døren åben for, at USA kunne finde på at blande sig. Hertil tilføjer han, at den kommende uge bliver vigtig, hvis de to parter skal nå til enighed. (DONALD TRUMP SAYS HE ”MAY OR MAY NOT” STRIKE IRAN)
LOCKHEED MARTIN VIL BYGGE BRITISK ANTILUFTSKYTS
Forsvarsselskabet Lockheed Martin har taget kontakt til den britiske regering, for at tilbyde deres assistance med at opbygge et nyt missilforsvarssystem. Selskabet har tidligere, i følge anonyme kilder, fremlagt forskellige løsninger for det britiske forsvarsministerie. (LOCKHEED MARTIN APPROACHED UK GOV WITH AIR DEFENCE PITCH)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
STORE SELSKABER SKRUER OP FOR FYRINGER
Gennem de sidste 3 år har S&P 500-virksomhederne i gennemsnit skåret 3,5 pct. af deres arbejdskraft. Det er især i det administrative og i mellemlederlaget at tættekammen bliver fundet frem, i et forsøg på at forbedre bundlinjen. (THE BIGGEST COMPANIES ACROSS AMERICA ARE CUTTING THEIR WORKFORCES)
WAYMO SÆTTER KURSEN MOD NEW YORK
Waymo vil begynde optegning af New York, således at de første testbiler kan begynde at køre i løbet ad næste måned. Waymo er før lykkedes med at implementere førerløse biler i flere amerikanske storbyer, så som Los Angeles, men New York tegner til at blive den hidtil største udfordring. (WAYMO WANTS TO BRING ITS ROBOTAXIS TO NEW YORK)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
NETFLIX LANCERER TV-KANAL
Den amerikanske streaminggigant afprøver ny strategi i Frankrig, som skal levere indhold på gammeldags manér. I samarbejde med Frankrigs største tv-kanal, TF1, skal folk i stuerne nu kunne se Netflix-udgivelser på flow-tv (NETFLIX DIPS ITS TOES INTO OLD-FASHIONED TV)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
EU ANKLAGER ALIEXPRESS FOR ”SYSTEMISK FEJL” OVER SALG AF ULOVLIGE VARER
Europa-Kommissionen har anklaget den kinesiske onlineforhandler AliExpress, som har 104 mio. månedlige brugere i EU, for en ”systemiske fejl” i forhold til at forhindre salg af ulovlige og farlige varer på sin platform. (EU ACCUSES CHINA’S ALIEXPRESS OF ‘SYSTEMIC FAILURE’ OVER ILLEGAL GOODS)
INFLATIONEN I STORBRITANNIEN FALDER EN SMULE EFTER STORT FALD I BENZIN- OG FLYBILLETPRISER
Inflationen i Storbritannien faldt en smule til 3,4 pct. i sidste måned, da et kraftigt fald i flybilletter og benzinpriser blev opvejet af en stigning i fødevarepriserne. Månedens opgørelse komplicerer Bank of Englands rentebeslutning torsdag, selv om de politiske beslutningstagere stadig er næsten sikre på at fastholde renten på 4,25 pct. (UK INFLATION EASES SLIGHTLY TO 3.4% AS FOOD PRICE RISES OFFSET TRANSPORT COST FALLS)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
BANCO SANTANDER OVERVEJER BUD PÅ BRITISK BANK
Banco Santander siges at have udtrykt interesse for at købe den britiske bank TSB fra sin spanske rival Sabadell. Det følger stigende forventninger om endnu en konsolideringsrunde i den britiske banksektor. (BANCO SANTANDER EYES DEAL TO BUY TSB)


