Fortsæt til indhold

Obton-søster beskyldt for at »vildlede« investorer: Ledelsen nægtede at dele kritisk rapport med investorer

En juridisk rapport konkluderede i 2023, at Obton-søsteren Koncenton havde »vildledt« sine investorer, men ledelsen nægtede at dele rapporten med investorerne, som de mente konkluderede forkert. Det viser referat fra en ekstraordinær generalforsamling, hvor der var indlæg ved den daværende og nuværende CEO.

Koncenton oplyste på en generalforsamling, at den kunne forhindre fondsbestyrelsen i at kommunikere med investorerne igen. Foto: PR/Koncenton
Erhverv

En juridisk rapport konkluderede i 2023, at Koncenton A/S havde angivet et »vildledende« afkast til investorerne i en af de tilknyttede fonde.

Fondsbestyrelsen ønskede at dele rapporten med investorerne, men Koncenton-ledelsen ville ikke udlevere investorernes kontaktoplysninger. Ej heller ville de selv udsende rapporten. Det fremgår af et referat fra en ekstraordinær generalforsamling, som Finans har fået indsigt i.

Ifølge referatet var det GDPR, som Koncenton-ledelsen mente forhindrede dem i at dele ejerbogen. Samtidig så man det som et problem, hvis offentligheden fik indsigt i rapporten.

Artiklens emner
Investbranchen
Finanstilsynet